Jakob Poulsen: – Vi manglede kvaliteten
Jakob Poulsen var en ærgerlig cheftræner efter gårsdagens nederlag til OB i det første opgør i Oddset Pokalens Kvartfinaler. Han ser dog gode muligheder for at indhente fynboernes føring, når returkampen spilles på Ceres Park Vejlby søndag den 14. december.
Det blev ikke den julefest, som mange havde håbet på, da AGF torsdag aften drog til Odense for at spille det første af to pokalkvartfinaleopgør imod OB.
Her blev Fiete Arps straffesparksscoring nemlig kampens eneste, og dermed har De Hviie altså lidt at rette op på, såfremt pokaldrømmen skal holdes i live hen over vinterpausen.
– Vi starter godt og har nogle gode muligheder, men mod slutningen af 1. halvleg får de godt fat uden dog for alvor at blive farlige, sagde cheftræner, Jakob Poulsen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter kampen.
– I 2. halvleg får vi igen skabt et pres og virker aggressive, men så får de straffesparket, og vi kommer lidt på bagbenene.
– V forsøger stadig at sætte os på tingene i 2. halvleg, men vi mangler simpelthen kvaliteten i dag, fortæller AGF-træneren.
Han har nu blot et par dage til at analysere på opgøret, som på ingen måde var en overvældende oplevelse set med AGF-briller. Efter slutfløjt havde Poulsen dog ikke forklaringen på, hvad der gik galt i pokalkampen:
– Det er svært at sige, hvad det skyldes. Der kan være mange forklaringer, men det, jeg hæfter mig ved, er, at vi spiller en relativt lige kamp, men at vi stadig føler, at vi kan gøre rigtigt mange ting bedre. Og det skal vi så vise på søndag.

Drømmen lever
Det lignede i lange perioder af opgøret, at AGF måske anlagde en lidt afventende tilgang til kampen, velvidende at det hele skal afgøres på hjemmebanen søndag eftermiddag. Det var dog ikke meningen, at De Hviie skulle spille henholdende, fortæller cheftræneren.
– Vi havde håbet og troet på, at vi kunne tage herover og vinde. Det formåede vi ikke, og nu skal vi vinde på hjemmebane, hvilket bestemt ikke er en umulighed, siger Jakob Poulsen.
– Nu handler det om at få restitueret godt. vi spillede ikke en fantastisk kamp. Vi spillede heller ikke en forfærdelig kamp. Så nu handler det om, at komme hjem og finde kræfterne, og tro på, at vi kan vinde igen, fortæller cheftræneren.
Han håber, at holdet hurtigt får vendt oplevelserne på Fyn til en fornyet sult efter sejr:
– Det handler om at komme videre nu, og så vise, at vi kan gøre det meget bedre, og det sidder alle spillerne også inde i omklædningsrummet og tænker.

Returopgøret mellem AGF og OB spilles på Ceres Park Vejlby søndag den 14. december klokken 15.
-

UdsolgtGF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!

UdsolgtKSDH 1880 Aros T-Shirt – Blå – Voksen
199.00kr.Den oprindelige pris var: 199.00kr..111.00kr.Den aktuelle pris er: 111.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Navy
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Carsten V. Jensen: – Vi havde gerne set, at Felix var fortsat -
Felix Beijmo forlader AGF -
Reportage: Det’ den smukkeste mestermorgen i 40 år -
Video: AGF-fans sender kærlighed til Byens Hold -
Bag om AGFs fejringsdag på rådhuset -
Henrik Dalsgaard: – Alt det udenom er gange tre i forhold til de andre mesterskaber -
Tre AGF’ere på sæsonens sidste Rundens Hold -
Rådmand efter Facebook-fadæse: – En totalt dum tanketorsk -
Rådmand dummer sig i FCM-trøje: – Tillykke til Aarhus, husk den er kun til låns -
Auktion: Byd på guldsofa til fordel for Røde Kors