Jakob Poulsen: – Jeg regner stærkt med, at de alle sammen er her, når vi lukker transfervinduet
Kontraktforhandlinger har stort fokus i Aarhus for tiden, hvor hele fem spillere plus to lejespillere lige nu står til at forlade AGF efter sæsonen. Cheftræner Jakob Poulsen har dog is i maven og håber at få alle spillere med på klubbens planer for fremtiden.
Patrick Mortensen, Felix Beijmo, Eric Kahl, Henrik Dalsgaard og Jonathan Hutters har alle kontraktudløb med AGF den 30. juni 2026. Det betyder, at de nu er fri til at forhandle med andre klubber om en fri transfer til sommer, og det betyder også, at AGF’s fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, har lidt af et arbejde foran sig. Læg dertil, at Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensens lejeaftaler også udløber ved sæsonens udgang.
Nicolai Poulsen og Jesper Hansens aftaler blev forlænget lige inden juleferien, og nu er spørgsmålet, om der snart kommer flere udmeldinger i samme dur fra klubben:
– Der bliver arbejdet på alle de andre udløb også og snakket med dem. Og det er CV, der står for det. Jeg regner stærkt med, at de alle sammen er her, når vi lukker transfervinduet i februar. Og så er jeg jo glad. Så har vi flere måneder at køre på, før vi behøver at overveje, hvad der skal ske, siger Jakob Poulsen til Campo.dk.

Han har tidligere berettet, at det vigtigste for ham i januar-transfervinduet er at holde på tropperne, som ligger godt til i både Superligaen og Oddset Pokalen.
– Det vigtigste for os nu, det er at vi holder samling på tropperne. Vi har en stærk trup, en trup, der er virkelig gode sammen, de har det godt sammen og vil gerne ofre sig for holdet og holdkammeraterne, så det er klart det vigtigste for os, fortalte Jakob Poulsen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter årets sidste kamp.
Transfervinduet løber til og med den 2. februar.
AGF spiller årets første kamp den 15. januar, hvor Hobro IK tager imod De Hviie til testkamp ved Mariager Fjord. Herefter venter en træningslejr i Spanien. Første Superligakamp i 2026 er mod OB den 6. februar på Ceres Park Vejlby.
-
UdsolgtKSDH Aarhus 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Navy
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026 -
AGF – OB optakt: Nu skal første Superliga-sejr i hus -
AGF udlejer Ekemini Ime