Jakob Poulsen: – Ikke overrasket over, at der kommer bump på vejen
Jakob Poulsen fik 1-1 i sin første officielle kamp som AGF-træner, da De Hviie mødte Sønderjyske i sæsonpremieren. Den nye træner var efterfølgende skuffet over begivenhederne i Haderslev.
Han blev ansat i AGF den 20. juni, og en måned senere stod han så overfor sin første kompetitive kamp. Jakob Poulsens AGF-trænerdebut blev dog ikke som håbet, da individuelle fejl og en sløjsidste time kostede et par point. Dermed måtte aarhusianerne rejse hjem med et skuffende 1-1 resultat mod Sønderjyske.
– Det er jo det, der er skuffende. Men vi er relativt tidligt på sæsonen, og det er også tidligt i forhold til, at der er kommet en ny træner ind, og at der er nogle ting, som vi forsøger at ændre en smule på. Så nej, jeg er ikke overrasket over, at der kommer bump på vejen. Lad mig sige det sådan, siger Jakob Poulsen til Aarhus Stiftstidende.
Det startede ellers så godt, da Tobias Bech allerede bragte gæsterne foran efter 45 sekunder på oplæg fra unge Emmery. Men efter en halv times spil faldt intensiteten og spilovertaget vendte. Sønderjyderne tog over, og Wahlstedt måtte blandt andet ud i et par store redninger for at holde AGF inde i kampen.

Senere kostede svenskeren så dyrt, da han var langsom til at spille bolden ud fra eget felt, hvilket Sønderjyske Hyseni udnyttede til at blokere afleveringen og sende bolden i mål til slutresultatet 1-1.
– Det voldte os problemer lige i skiftet (til mere mand-mand-spil red.), men derfra hjalp det heller ikke, at vi lavede nogle individuelle fejl. Målet, som vi indkasserer, er en individuel fejl, men også i første halvleg allerede, hvor vi laver nogle fejl, som giver dem nogle store chancer. Det giver både stadion og deres hold tro på tingene, forklarer en skuffet Jakob Poulsen.

Det ene point efterlader AGF på ligaens 6. plads efter 1. spillerunde i sæsonen 2025/2026.
Flere AGF Nyheder
-
Bag fjendens linjer med VFF-fan: – Jeg forventer en livlig kamp -
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point