Jakob Poulsen: – Det viser fed moral
AGF hentede en vigtig sejr i kulden i går, da OB blev slået 2-1 på mål af Frederik Emmery og Janni Serra. Cheftræneren glædede sig efterfølgende over, at holdet holdt hovedet koldt, selvom det sled på tålmodigheden undervejs.
En kold forårspremiere indledte i går De Hviies jagt på et topresultat i Superligasæsonen, og det blev lidt mere udfordrende, end man havde håbet, da OB kom forbi.
Efter 10 minutter kom Striwerne nemlig foran, og så gik jagten ellers ind.
Trods spilovertag og chancer, så ville bolden bare ikke ind… lige indtil Frederik Emmery og Janni Serra slog til i slutminutterne og sendte bolden over stregen to gange på fire minutter. 2-1 endte det hele, og så var der ellers god stemning i omklædningen.
– Det tog lidt længere tid end nødvendigt var, sagde Jakob Poulsen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.
– Det var en blanding af mange ting. En god målmand, nogle marginaler, der mangler og enkelte situationer, hvor vi lige mangler den sidste skarphed, men overordnet set så er det jo fuldt fortjent, at vi vinder. Vi dominerer jo stort set fra start til slut, siger AGF-træneren, som nu har et pointsnit på 2,22 i Superligaen efter 18 kampe.
– Jeg var rimeligt glad, da vi scorede til 2-1. Det viser fed moral fra spillerne inde på banen. Vi stiller os ikke tilfredse med bare at udligne, men jagter også den ekstra scoring, så det var dejligt.
Sejren sikrer De Hviie et fortsat forspring på fire point ned til FC Midtjylland i tabellen efter 18 spillerunder. Torsdag venter netop midtjyderne – denne gang i Oddset Pokalen – inden FC Fredericia er modstanderen i ligaen på søndag. Et tæt kampprogram, som kommer til at tærer lidt på kræfterne. Det er dog ikke noget, der bekymrer Jakob Poulsen:
– Vi har tre kampe på seks dage, men de spillere, der sidder ude, de skal nok vise, at hvis der er brug for dem, så skal de nok komme ind og bidrage, så det løser vi, siger han.
Opgøret imod FC Midtjylland fløjtes i gang klokken 19 på Ceres Park Vejlby torsdag aften.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…