Indonesisk klub teaser for ny spiller i video med dansk flag – Er Mortensen på vej væk?
Den indonesiske klub, Persib Bandung skulle ifølge GOAL være interesserede i at tilknytte Patrick Mortensen i dette transfervindue, og nu har klubben lagt en transferteaser på deres sociale medier, hvor et dansk flag indgår. Er AGF’s topscorer på vej videre?
Et meget opsigtsvækkende skifte kan være undervejs.
Forleden bragte GOAL nemlig et rygte om, at den indonesiske mesterklub Persib Bandung, som har Frans Putros i truppen, skulle være interesserede i Patrick Mortensen, og i dag har klubben så lagt en transferteaser på deres sociale medier, hvor et dansk flag indgår.
Mortensen har selv afvist at kommentere på rygterne, men han ville ej heller afvise, at der skulle være noget om snakken.
– Det vil jeg ikke kommentere på. Lige nu har jeg fuldt fokus på AGF, og det projekt vi har gang i. Det, synes jeg, er utroligt spændende, og jeg er enormt stolt over at trække trøjen over hovedet og gå ind som den første med anførerbindet på. Det er jeg dybt taknemmelig for hver gang, sagde Patrick Mortensen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter søndagens sejr over Vejle Boldklub.
Persib Bandung skulle være villige til at betale Patrick Mortensen en god månedsløn, og med den lavere skatteprocent østpå vil han og familien altså kunne nyde et – vel nok – sidste udlandseventyr inklusiv en økonomisk gulerod.
Det vil nu alligevel være en stor overraskelse, hvis den 36-årige målræv drager afsted i dette transfervindue, og det kan tænkes, at det danske flag i videoen blot henviser til Frans Putros, som skiftede til de indonesiske mestre tidligere i transfervinduet.
Mortensens kontrakt med AGF løber til sommeren 2026. Han har tidligere optrådt for Fremad Amager, Brøndby IF, Lyngby BK og Sarpsborg 08.
Flere AGF Nyheder
-
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026