Hvor var VAR, da Paddy sparkede lige på Lössl?
AGF måtte tage til takke med et enkelt point i søndags, da FC Midtjylland overlevede en times undertalsspil på Ceres Park Vejlby, og undervejs reddede Jonas Lössl et straffespark fra Patrick Mortensen. Billedmateriale viser dog, at De Hviie måske skulle have haft omspark i situationen.
Det har været en halvhård start på sæsonen for AGF, som med Jakob Poulsen ved roret blot har skrabet to point sammen i de første tre runder af Superligaen 2025/2026.
1-1 mod Sønderjyske, 1-2 mod Randers og 0-0 mod FC Midtjylland, er det blevet til indtil nu, men meget kunne have set anderledes ud, hvis Patrick Mortensen havde haft mere held med sine straffespark.
Først brændte han mod Randers – både det første, og så omsparket, der blev givet, da Jannick Storch var gået før tid på det første spark. Siden brændte Mortensen så igen, da FC Midtjylland gæstede Ceres Park Vejlby i søndags.

Den gør ondt – også på den rutinerede kaptajn, som ellers har været kendt for altid at score fra ellevemeterpletten.
– Det, der gør mest ond er, at man føler, man svigter holdet. Hvis vi havde vundet 2-0, så havde det været noget andet, men det, at vi spiller 0-0 og i sidste uge tabte 1-2, det gør selvfølgelig ondt. Men for mig er det en del af gamet. Det er sådan, det er, og jeg må videre, fortalte Mortensen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter søndagens kamp.
Og selvom man kun kan ærgre sig over, at skarpheden har manglet foran kassen på det seneste, så kan man vel også tillade sig at gå mere videnskabeligt til værks – hvilket Emil Udbjørg har gjort via X.
Her viser et screenshot nemlig, at Jonas Lössl tilsyneladende havde forladt sin målstreg, før Patrick Mortensen ramte bolden i straffesituationen – hvilket dommer Sandi Putros eller VAR-vognen med Mikkel Redder og Sebastian Friis Aagerup altså burde have opfanget – og reageret på med et omspark til AGF.
Hulu bulu VAR vogn hvor er du henne?#ultratwitteragf pic.twitter.com/aIyhDIiQPk
— Emil Udbjørg (@Emilfu) August 3, 2025
Det skete dog ikke, og vi må blot sidde tilbage med den ærgerlige følelse efter et opgør, hvor hjemmeholdet havde 74 % boldbesiddelse og 22 afslutninger undervejs.
Flere AGF Nyheder
-
Kronik: Stilhed eller stemning i Superligaen? FCN har alle muligheder for at vise format -
Tingager efter svær tid: – Jeg ved jeg kan bidrage -
James Bogere efter debut: – Jeg er så glad -
Jacob Andersen efter comeback: – 433 dage, hvor intet har været let -
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende