Hvidt er tilbage: – Han fortjente at komme på banen
Benjamin Hvidt har længe døjet med skader, men i går var han endelig tilbage på banen. Selvom det kun blev til få minutter, var det vigtigt for cheftræneren at se den unge midtbanespiller tilbage.
Kolind-drengen, Benjamin Hvidt, har siden 16/17-sæsonen været en mere eller mindre fast del af AGF’s Superligatrup – men spilletiden har været til at overse.
Skader har nemlig præget den nu 24-årige midtbanespillers karriere.
69 kampe er det i alt blevet til – det lave antal skyldes især de to alvorlige knæskader, som har kostet Hvidt dyrt.
Hans seneste kamp for AGF ligger tilbage i 2022, hvor han fik 10 minutter i en Superligakamp mod Brøndby IF. I går var han dog tilbage på banen – i overtiden erstattede Hvidt Gift Links til stort bifald fra de godt 13.000 fremmødte tilskuere på Ceres Park.
– Julius Beck havde også fortjent at komme ind. Han har været meget professionel, han har arbejdet benhårdt og hjulpet godt på træningsbanen, men jeg ville også belønne Benjamin efter alt, hvad han har været igennem i de to år, jeg har været her, forklarer Uwe Rösler.

– Jeg ville belønne ham for hans indsats, for hans mentale styrke, siger cheftræneren.
Fremtidens mand
Benjamin Hvidt fik i begyndelsen af sidste år forlænget sin kontrakt med AGF, så den løber til sommeren 2025, og gårsdagens indskiftning skal også ses som en motiverende en af slagsen, fortæller Uwe Rösler.
– Han er jo på kontrakt hos os, så jeg ville vise ham: “Kom så – få en god off-season, kom retur til pre-season i god form, og så ser vi, hvor vi står. Så det var både en belønning, men jeg synes også Benjamin har fortjent det, siger AGF’s cheftræner.

Hvidt kom til AGF fra barndomsklubben Kolind Pederstrup Idrætsforening som U12-spiller og fik sin officielle debut for AGF’s Superligamandskab som 16-årig tilbage i 2017 i en 4-0 sejr over AaB.
Flere AGF Nyheder
-
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers! -
Forfest i bymidten, når AGF indtager Poznan -
Magnus Knudsen: – Brøndby-kampen er lige så vigtig som Europa -
AGF – Brøndby IF optakt: Titelforsvaret starter med stort slag -
Jakob Poulsen før BIF: – Vi er godt forberedt -
Bag fjendens linjer med BIF-fan : – Kampen om midtbanen bliver afgørende