Hoff Thorup spottet med CV i Aarhus – Har han øjnene rettet mod cheftrænerjobbet?
Johannes Hoff Thorup og Carsten V. Jensen er blevet spottet i samtale på Aarhus Ø tidligere i dag, og det kunne dermed tyde på, at AGF er ved at have fundet arvtageren for Uwe Rösler.
AGF’s trænersæde er fortsat ledigt efter fyringen af Uwe Rösler den 31. maj, og spillerne returnerer til Fredensvang i morgen. Men hvem skal egentlig stå for de første træninger?
Rob Kelly er også sendt ud ad døren, så umiddelbart vil det blive Philipp Grobelny og Niklas Backman, som sætter spillerne i arbejde. Eller hvad?

I dag beretter flere aarhusianere nemlig, at de har spottet 36-årige Johannes Hoff Thorup i selskab med AGF’s fodbolddirektør, Carsten V. Jensen. Nogle har set dem på Aarhus Ø, mens andre har spottet dem tæt på Fredensvang.
Dermed kunne det altså ligne, at AGF er ved at have den næste cheftræner på plads.
Talenterne i fokus
Hoff Thorup trådte sine første skridt som ungdomstræner i AB, hvorfra han skiftede til FCN’s ungdomsafdeling i 2015. I 2021 blev han assistenttræner for Superligaholdet i Farum, og i 2023 overtog han jobbet som cheftræner for plasticholdet. Han har dermed masser af erfaring med at træne unge spillere, og så har han et godt forhold til Carsten V. Jensen.
I FCN opnåede han et pointsnit på 1,78 i sine 67 kampe, inden turen gik videre til Norwich i sommeren 2024.
Tiden i England blev ikke som ventet. 45 kampe fik han i spidsen for The Canaries, inden en fyring blev en realitet i april 2025. På daværende tidspunkt lå holdet nummer 14 i Championship.
Hoff Thorup har ifølge Tipsbladet blandt andet afvist tilnærmelser fra Queens Park Rangers denne sommer, men nu ser det altså ud til, at turen går hjem til Danmark.
Flere AGF Nyheder
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers -
Medie: Mange bejlere til Jensen-Abbew i vinterens transfervindue -
Mortensens fremtidstanker: – Vigtigt at tage alt med -
Jakob Poulsen om valg af Serra: – Ville have lidt mere bevægelighed -
FC Midtjylland – AGF: En håbefuld hedetur uden held -
Blog: Mandfolkepræstation sender AGF på guldkurs -
James Bogere debuterede med mål – Nu skal de Kongeblå besejres!