
Henrik Dalsgaard: – Min fejl kostede os sejren
Henrik Dalsgaard begik straffespark ved stillingen 1-1 i dagens opgør mod FCM, og det irriterer den rutinerede forsvarsspiller, som påtager sig ansvaret for dagens skuffende resultat.
AGF var lige kommet ovenpå i dagens opgør, da 35-årige Henrik Dalsgaard begik straffespark mod FCM.
Efter at have været bagud 1-0, fik Arnstad udlignet, og derefter fik Byskov en udvisning, som lagde favoritværdigheden over på udeholdet.
Den blev dog slet ikke udnyttet, da Dalsgaard stak benet ud i en duel med Osorio, og så scorede Franculino på straffesparket. Et straffespark, som dog ikke burde være afviklet, da Akoto i opspilssituationen tydeligt fik en arm i hovedet af netop Franculino.
Dalsgaard ville efterfølgende ikke kommentere på dommerpræstationen, men han ærgrede sig i stor grad over dagens resultat og situationen ved straffesparket.
– Det er pisseringe af mig i den situation. Jeg skal bare blive på mine fødder i stedet for at stikke foden ud. Det er bare pisseirriterende. Jeg føler, at vi havde overhånden i 2. halvleg, og vi har fuldstændigt styr på dem, så det må selvfølgelig ikke ske, siger Dalsgaard til TV 3+.
– Jeg føler mig skyldig i nederlaget. Der er ikke så meget at diskutere, siger den rutinerede forsvarsspiller.

Ramt på selvtilliden
Efter blot at have skrabet fire point sammen i Mesterskabsspillet og vundet en af de seneste ti kampe i ligaen, så medgiver Dalsgaard er man savner momentum og selvtillid i AGF-truppen lige pt.
– Vi er ikke der, hvor vi havde håbet at være. Vi kæmper lidt med selvtilliden, og så er der de her små ting, der går imod os. Jeg synes ellers, vi leverer en god præstation i 2. halveg, så det irriterer mig grænseløst, at vi ender her, fortæller Dalsgaard, der også gav en kort kommentar på dommerpræstationen.
– Når man spiller ude mod FCK og Brøndby og FCM, så får man ikke de der tvivlsomme domme på sin side. Det er min dumhed, der koster den her, siger forsvarsspilleren.
AGF har blot skrabet fire point sammen i Mesterskabsslutspillet, og det er kun blevet til en sejr i de seneste 10 kampe. Næste opgave er på søndag den 11. maj, hvor Randers besøger Ceres Park Vejlby.
Flere AGF Nyheder
-
AGF henter Sebastian Jørgensen hjem til Superligaen
-
Billetsalget er åbent til sæsonens første hjemmekamp
-
Groundhopping Tours hopper med på KSDH-rejsen som sponsor af Lyden AGF
-
Blog: Hvad skal vi forvente af den kommende sæson?
-
AGF’s udebanetrøje 2025/2026 er i handlen
-
Ajax Amsterdam – AGF: En deler i stærk generalprøve
-
Alt om stadionbyggeriet i Kongelunden: Milepæle, forsinkelser og store ambitioner
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?
-
Kom med til sommerversionen af SFA Cup 2025
-
Angribertalent forlænger og bliver en del af Superliga-truppen