Haugen udlejes til NAC Breda
Der har længe været spekulationer, om Sigurd Haugen skulle videre fra Smilets By denne sommer. Nu er dette blevet en realitet, da angriberen udlejes til NAC Breda.
Sigurd Haugen udlejes til NAC Breda indtil 30. juni 2024. Han skal altså spille hele den kommende sæson i den næstbedste række i Holland.
– Det er ingen hemmelighed, at Sigurd Haugen har savnet spilletid, og han fortjener at spille og score mål. Det får han nu mulighed for i en god klub i Holland, som spiller på en måde, der passer godt til Sigurds type som angriber, udtaler AGF’s sportschef Stig Inge Bjørnebye.
Sigurd Haugen kom til AGF fra Aalesund FK i sommeren 2022 og er indtil nu noteret for 34 kampe og seks mål for AGF.

Tror stadig på ham
På trods af at Sigurd Haugen ikke er en del af AGF-truppen i den kommende sæson, så tror Stig Inge Bjørnebye stadig på, at Haugen kan spille en rolle i AGF.
– Vi tror stadig på Sigurd som angriber og har et langsigtet blik på ham som AGF’er. Han er en angriber, der arbejder hårdt, men nu savner spilletid og mål. Derfor en lejeaftale, hvor Sigurd kan søge spilletid et andet sted, en rigtig god løsning for alle parter, og vi ønsker Sigurd al held og lykke med de nye udfordringer i Holland, siger Stig Inge Bjørnebye.
Sigurd Haugen får en, for mange danskere, velkendt træner i Breda. Det er nemlig den tidligere Esbjerg fB-træner Peter Hyballa, der er cheftræner.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Hobro: – Nu kommer vi for alvor i gang -
Positiv dialog mellem Beijmo og AGF -
Trupstatus inden træningslejr: Flere profiler spares -
Lyden AGF holder hvii januar med træningslejr, testkampe og transferrygter -
AGF bliver en del af Kulturpasset: Unge får gratis entré til hjemmekampe -
Avis: Wahlstedt i kikkerten hos de norske mestre -
Lad os lege ‘CV’: Her kommer bud på forstærkninger til hver kæde -
Blog: Tungen skal holdes lige i munden -
Medie: AGF og FCM i kamp om Mikael Uhre -
Oskar Haugstrup forlænger med AGF