Haugen og Bjur på tavlen mod FC Fredericia
AGF hentede en 2-0 sejr i gårsdagens testkamp mod 1. divisionsholdet FC Fredericia. Her blev der brændt mange chancer, mens Haugen og Bjur kom på måltavlen.
Magnus Knudsen fik debut, da AGF i går drog til FC Fredericia for at teste formen og se spillernes opstartsform an, mens Tobias Bech fik afgørende betydning, da han skaffede et straffespark til De Hviie efter cirka en times spil.
Det var dog Peter Bjur, der først fik markeret sig.
Med et kvarter på klokken fik De Hviie et straffespark for hånd på bolden, og det omsatte Peter Bjur til en føring.
Første halvleg bød også på store chancer og afbrændere fra Mikkel Duelund, der blandt andet headede på stolpen kort før pause.
Den ineffektive offensiv
i 2. halvleg tankede Haugen selvtillid, da Tobias Bech blev nedlagt i feltet og fik straffespark. Vores norske angriber eksekverede sikkert til slutresultatet 2-0, mens der fortsat blev brændt store chancer fra blandt andet Gift Links.
Rösler var efterfølgende ikke helt tilfreds med skarpheden foran mål:
– Vi skabte mange chancer i dag, men skal være mere effektive foran mål – vi brænder for mange chancer. Men ellers var det en god test for os efter en hård træningsuge, hvor vi ikke træner under hensyntagen til, at der kommer en træningskamp, så der er nok lidt tunge ben, fortæller tyskeren til agf.dk.

AGF’s opstillinger mod FC Fredericia
AGF, første halvleg (3-4-3): Jesper Hansen – Jacob Andersen, Frederik Tingager, Thomas T. Kristensen – Frederik Brandhof, Zach Duncan, Luka Callø, Eric Kahl – Mikkel Duelund, Adam Daghim, Peter Bjur.
AGF, anden halvleg (3-4-3): Jesper Hansen (60: Jonathan Hutters) – Michael Akoto, Diesel Herrington, Mikkel Kristensen – Felix Beijmo, Nicolai Poulsen, Magnus Knudsen, Gift Links – Tobias Bech, Sigurd Haugen, Mathias Sauer.
Næste testkamp er på lørdag, når AC Horsens kigger forbi Fredensvang kl. 13.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet -
Rune Lykkeberg: – AGF er min skæbne -
Stærk weekend for AGF’s ungdomshold – U17 og U19 sejrer over Lyngby