Grønbæk enig med Rennes: Rekordskifte giver millioner til Aarhus
Albert Grønbæk er ifølge Tipsbladet ganske få detaljer fra at skifte fra Bodø/Glimt til franske Rennes for over 100 millioner kroner, hvilket vil skæppe godt i AGF’s klubkasse.
Forleden kunne Tipsbladet berette, at der var landet et stort millionbud på aarhusianske Albert Grønbæk, som har kontrakt med Bodø/Glimt til sommeren 2028.
Nu er det tilsyneladende ganske tæt på at blive en realitet.
Franske Rennes, der gør sig til i Ligue 1, har nemlig tilbudt nordmændene hele 112 millioner kroner for den danske midtbanespiller, og det kan komme AGF til gode.
Da De Hviie solgte Grønbæk i sommeren 2022 for 25 millioner kroner, blev der nemlig forhandlet en videresalgsklausul ind i kontrakten, hvilket betyder, at AGF kan se frem til et klækkeligt beløb, såfremt transferen gennemføres.

Kun et lægetjek skulle efter sigende mangle. Ifølge KSDH’s oplysninger er videresalgsklausulen på hele 20 %, hvilket betyder over 20 millioner kroner til AGF såfremt Tipsbladets oplysninger om transfersummen passer.
Grønbæk har scoret 30 mål og lavet 16 assists i 87 kampe for Bodø/Glimt og blev kåret til Årets Midtbanespiller i Eliteserien 2023.
Rennes sluttede som nummer 10 i Ligue 1 i den netop overståede sæson.
I Aarhus nåede Grønbæk at repræsentere AGF 86 gange med otte mål og otte oplæg til følge i årene 2019-2022. Han fik sin fodboldopvækst i forstadsklubben VRI, hvorfra han skiftede til AGF som U14-spiller. Samarbejdsklubben står dermed også til at modtage penge, såfremt salget går igennem grundet den internationale solidaritetskompensation.
Flere AGF Nyheder
-
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd