Gift Links og AGF forlænger med to år
Sydafrikanske Gift Links’ kontrakt stod til at udløbe næste sommer, men nu er parterne blevet enige om at forlænge kontrakten.
Gift Links kom til AGF fra Cape Town City i 2019 og har siden spillet 111 kampe i den hvide trøje. I dag satte han underskriften på en forlængelse, så vi får meget mere at se til den hurtige wingback.
– Jeg er meget glad for at være i AGF, så jeg så ikke nogen grund til ikke at forlænge. Gennem hele min tid i klubben har jeg udviklet mig som spiller og har især i det sidste års tid, fået nye opgaver og dimensioner i mit spil, som er spændende og udfordrende, siger han til AGF.dk.
Kontrakten med AGF løber nu til sommeren 2026.

Stor udvikling
Da Gift Links ankom til AGF tilbage i 2019 var han blot 20 år gammel, og der var meget at lære for den unge afrikaner til en start.
– Der er sket meget siden jeg kom hertil som ung spiller og det har været en god tid med mange gode oplevelser. Dem vil jeg gerne have nogen flere af, så det er dejligt at det er faldet på plads med en forlængelse af min aftale, fortæller Links.
Links er netop returneret til fuld træningskraft efter en mindre skade og ser ud til at kunne agere indskifter til søndagens opgør mod FC Midtjylland.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF gør klar til Gent og FCK away -
AGF U19 storsejrede: – Mulighederne var til endnu mere -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller -
To AGF’ere på Rundens Hold -
Kevin Yakob forlænger med AGF -
Hansen: – Det er bare om at komme ind og bidrage med det, jeg er god til -
Gretarsson: – Vi bygger et stærkt fundament -
Jakob Poulsen forklarer fravalg af Jønsson og Hedenstad -
Frederik Tingager: – Den har vi hungret efter -
Mikael Anderson: – Det var en forløsende sejr