Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Frederik Tingager er KSDH’s Årets Spiller i AGF


| Jonas Roulund |

AGF-fansene har stemt, og resultatet er klart: Frederik Tingager er fansenes – og dermed KSDH.dk’s – Årets Spiller i AGF.

Med sine 34 kampe, tre mål og to assists står Frederik Tingager som et lysende, stabilt fyrtårn i AGF i sæsonen 24/25, og nu kan han bryste sig af titlen som KSDH.dk’s Årets Spiller.

I vinterpausen var det selvsamme forsvarsstyrmand, som løb med titlen som Efterårets Profil, og da takterne – trods en resultatmæssig krise – fortsatte for Tingager i foråret, er han altså løbet med fansenes hjerter – og stemmer.

Det går en anelse imod afstemningerne set over hele sæsonen, hvor Tingager er på en delt andenplads med antallet af MOTM-titler. Du kan se listen over MOTM-kåringer nederst i artiklen.

Patrick Mortensen ender på andenpladsen med 28 % af stemmerne, mens Mikael Anderson får tredjeflest stemmer: 8 %.

Ingen overgik dog Efterårets Profil, og fansene var i sidste ende ikke i tvivl – Frederik Tingager fik således hele 45 % af stemmerne.

Her ses stemmefordelingen i KSDH.dks afstemning om Årets Spiller i AGF anno 2024/25:

  1. Frederik Tingager (45 %)
  2. Patrick Mortensen (28 %)
  3. Mikael Anderson (8 %)
  4. Gift Links (6 %)
  5. Mads Emil Madsen (3 %)
  6. Jesper Hansen (2 %)
  7. Nicolai Poulsen (2 %)
  8. Kristian Arnstad (2 %)
  9. Henrik Dalsgaard (1 %)
  10. Jonas Jensen-Abbew (1 %)
  11. Michael Akoto (1 %)
  12. Oskar Haugstrup (1 %)
Frederik Tingager tiljubles efter scoring mod FCN.
Foto: Kronborgfotos

Konsistente TingAir

Frederik Tingager blev hentet til AGF i januar 2019 fra tyske Eintracht Braunschweig på en fri transfer.

Han fik sin fodboldopvækst på Sjælland, hvor han brugte ungdomsårene i Holbæk, Norvest FC og Brøndby IF, inden de første seniorår foregik hos Nordvest FC.

Herfra gik turen til OB, inden 2. Bundesliga-klubben kaldte i januar 2018.

Efter et år i Tyskland med 25 kampe og en enkelt scoring til følge gik turen så hjem til Danmark, hvor PC stod klar med en kontrakt til den langlemmede forsvarsspiller.

Frederik Tingager (Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos)

Her har han fundet sig fantastisk godt til rette med lejlighed, kone og to børn, og den nu 32-årige Tingager er oppe på hele 194 kampe, 14 mål og syv assists i den hvide trøje. Dermed er det også den klub, han har spillet klart flest kampe for gennem karrieren.

I den netop overståede sæson satte en drilsk forstrækning i læggen en stopper for Tingagers kontinuerlige spilletid mod slutningen af sæsonen, men han var alligevel blandt de spillere, som fik mest spilletid. Han er faktisk kun overfået af Patrick Mortensen og Mads Emil Madsen i AGF.

I indeværende sæson er det blevet til 2584 minutter i Superligaen, 2120 afleveringer (fjerdeflest i Superligaen), hvoraf 1869 betegnes succesfulde. Han har leveret 149 clearinger, syv blokeringer, 21 bolderobringer og vundet 25 tacklinger. Derudover er det blevet til 158 vundne dueller ud af 284 samt 91 vundne luftdueller ud af 185. Han er den spiller i Superligaen, der har været involveret i flest luftdueller i sæsonen. Hans topfart i løbet af sæsonen var 32 km/timen.

Frederik Tingager ankommer til Ceres Park.
Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos

Uanset hvem han har haft omkring sig i forsvaret, så er Tingager altid garant for et højt bundniveau, mens luftspillet er en force både defensivt og offensivt. I løbet af tiden i AGF er han blevet mere end bare en spiller – han er en leder og kulturbærer, og det har med stor sandsynlighed også spillet ind, når fansene har stemt.

Kontrakten med AGF løber til sommeren 2028.

Frederik Tingager jubler efter scoring på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

KSDH.dk’s Man of the Match – Sæsonen 2024/2025

Kåringen af Frederik Tingager som Årets Spiller går lidt imod den generelle afstemningsfordeling gennem sæsonen. Her var Links og Arnstad nemlig de spillere, der blev stemt ind som Kampens Spiller flest gange, mens Big Ting “kun” indtager en andenplads i antallet af MOTM-titler. Det gjorde han i øvrigt også i sidste sæson.

Her ses listen over KSDH.dk’s Man of the Match-vindere i sæsonen 2024/2025:

1. Gift Links: 5 (Efterår: AGF – FCM juli, AGF – VB august, AaB – AGF august, BIF – AGF december). (Forår: AGF – FCK april)

1. Kristian Arnstad: 5 (Efterår: FCM – AGF oktober, SIF – AGF december, AGF – BIF december). (Forår: BIF – AGF april, FCM – AGF maj)

2. Frederik Tingager: 4 (Efterår: LBK – AGF september, VSK – AGF september, AGF – BIF oktober, SIK – AGF november). (Forår: -)

2. Jesper Hansen: 4 (Efterår: BIF – AGF august, FCN – AGF november). (Forår: AGF – FCM april, FCN – AGF maj)

3. Mads Emil Madsen: 3 (Efterår: FCK – AGF juli). (Forår: AGF – FCN marts, FCK – AGF april)

3. Mikael Anderson: 3 (Efterår: -). (Forår: AGF – VFF marts, VB – AGF marts, AGF – RFC maj).

4. Patrick Mortensen: 2 (Efterår: -). (Forår: SJE – AGF februar, AGF – AaB februar)

4. Tobias Bech: 2 (Efterår: AGF – SJE august, VFF – AGF oktober). (Forår: -)

4. Nicolai Poulsen: 2 (Efterår: AGF – FCN september, AGF – SIF september). (Forår: -)

4. Tobias Mølgaard: 2 (Efterår: -). (Forår: RFC – AGF marts, AGF – BIF maj).

4. Eric Kahl: 2 (Efterår: AGF – RFC september, AGF – LBK november). (Forår: -)

5. Henrik Dalsgaard: 1 (Efterår: AGF – FCK november). (Forår:

5. Frederik Emmery: 1 (Efterår: -). (Forår: RFC – AGF april).

Gift Links jubler efter et mål mod VB på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

Frederik Tingager hentede desuden fire flotte andenpladser og en enkelt tredjeplads i afstemningerne i sæsonens løb, mens ligatopscoreren Patrick Mortensen tog sig af fem andenpladser og to tredjepladser. Jesper Hansen fik flest andenpladser – nemlig seks styks, som han supplerede med tre tredjepladser.

Mads Emil Madsen fik også markeret sig med hele syv tredjepladser – flest af alle – og en enkelt andenplads.

Arnstad, der topper antal MOTM-titler fik også to tredjepladser undervejs, mens Gift Links scorede sig fire andenpladser udover sine fem titler som Kampens Spiller. Sydafrikaneren blev sidste år kåret til KSDH’s Årets Spiller, og afstemningen viser altså, at han fortsætter de gode takter, selvom Tingager i år napper den ærefulde titel.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle