Henrik Dalsgaard
Position:
Land:
Født:
Nr.:
Højde:
Kontraktudløb
Henrik Dalsgaard startede sin karriere i AaB, hvor det blev til intet mindre end 194 kampe på tværs af alle turneringer med 10 mål og 24 assists. Det lykkedes ham desuden at vinde det danske mesterskab med Aalborg. Her imponerede han så meget, at den belgiske klub Zulte Waregem blev interesseret i ham.
I Belgien spillede Henrik i et par sæsoner, hvor det blandt andet blev til en sejr i den belgiske pokalturnering.
Efter sin tid i Zulte Waregem blev Dalsgaard hentet til Brentford FC i den engelske Championship.
Her spillede han fra 2017 til 2021 og nåede at optræde i 162 kampe, hvor det blev til 7 mål og 10 assists.
Hans solide præstationer i forsvaret hjalp Brentford med at nå play-off-finalerne flere gange, og han var en vigtig del af holdet, da de i 2021 sikrede sig oprykning til Premier League.
Efter sin succes i England vendte Henrik Dalsgaard tilbage til Danmark og skrev under med FC Midtjylland. I FC Midtjylland nåede han at spille 110 kampe for klubben, score 8 mål og lave 6 assists.
Han kronede sin FC Midtjylland-karriere af med at vinde det danske mesterskab i 2024.
Herefter skrev Henrik Dalsgaard en kontrakt med AGF, som i første omgang gælder 1 år frem til sommeren 2025.
Henrik Dalsgaard har også været en del af det danske landshold, hvor han har spillet 27 kampe og scoret intet mindre end 8 mål som forsvarsspiller. Han blev hyppigt brugt af landstræner Åge Hareide, men da Kasper Hjulmand overtog posten som landstræner, blev Dalsgaard i mindre grad inkluderet i landsholdstruppen.