Flere billeder af ny hjemmebanetrøje: Tidsånd og klubbens DNA i fokus
AGF og Craft nye hjemmebanetrøje for sæsonen 25/26 er offentliggjort, og den lægger op til, at trøjen ikke kun skal bruges, når turen går til stadion på kampdage.
AGF har for anden sæson i træk lanceret en hjemmebanetrøje i samarbejde med Craft, og denne gang har fokus været på at skabe en trøje, der kan bruges i alle sammenhænge.
“Til kampdag og hverdag” lyder det i klubbens kommunikation om trøjen, som kan købes i AGF Fanshoppen på Strøget fra lørdag den 14. juni klokken 10.
Allerede nu kan Play+ kunder samt billetabonnenter dog bestille trøjen i forsalg. Derudover går salget online for alle fra søndag klokken 20.

– Vi er stolte af endnu en gang at præsentere en ny hjemmebanetrøje sammen med Craft. Igen i år mener vi, at vi sammen har skabt en trøje, der rammer lige ned i tidsånden og samtidig bærer klubbens DNA, siger marketingdirektør Asger Munkholm.

De Hviie skiftede fra sommeren 2024 trøjepartner. Hummel blev erstattet af det svenske sportsbrand, Craft, og det er dermed anden gang, at svenskerne får lov at levere et bud på en AGF-trøje.

Craft er bredt kendt som leverandører af sportstøj og har i de senere år også bevæget sig ind på fodboldarenaen, hvor hold som SV Darmstadt 98, KAA Gent, IFK Göteborg og Hammarby IF også nyder godt af deres designs.
Læs mere her: Marketingdirektør om ny trøjepartner: Vi bliver en spydspids i Danmark
Aftalen er, ifølge AGF, den største udstyrsaftale i klubbens historie.
Flere AGF Nyheder
-
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned -
Niklas Backman forlader AGF -
Head of Merchandise i AGF: – Klubbens historie vejer tungt i alt, hvad vi foretager os -
James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold -
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen