FC København – AGF: Medaljedrømmenes sidste nadver

Der skulle forsøges give svar på tiltale, da Jyllands Hovedstad mødte FC København i Parken denne påskesøndag. Begge hold kom lige fra sviende nederlag, og Uwe Rösler havde derfor rystet posen forud for det 93. SL-opgør mellem mandskaberne. Var det nok til at skabe en aarhusiansk succeshistorie?

En forrygende fanmarch gik forud for dagens opgør mellem FCK og AGF, men vi har jo tidligere set en flot forfest blive gjort til skamme af en sløj præstation i Parken, så da dommer Sundberg fløjtede opgøret i gang, var det nok alligevel med bange anelser fra de fleste AGF-fans.

Kunne Rösler genantænde medaljehåbet? Det ville være et godt sted og tidspunkt at gøre det på.

Kampens forløb

Kampens første minutter blev indledt med en række bolde frem og tilbage, og der var faktisk optræk til gode ting for De Hviie, som både fik sendt Anderson dybt og i skudmulighed på kanten af feltet, men uden at der dog kom noget særligt ud af det.

I stedet smed Lopez pludselig en lang bold afsted til Larsson, og så fandt han nemt Claesson midt i feltet med en flad bold – 1-0 til hjemmeholdet. Skarpheden i felterne til forskel. Av, av, av.

Gæsternes største chance i 1. halvleg kom efter 27 minutter, da et hjørnespark blev sendt retur ud til Beijmo, som sendte bolden ind i panden på Mads Emil Madsen. Midtbanespilleren fik headet på mål, men Trott stod desværre rigtigt placeret.

Ellers var det småt med chancer, men vi fik da noget så sjældent som et saksesparksforsøg fra Felix Beijmo efter 40 minutters spil – denne gang efter et langt indkast. Måske ville dødboldene bliver AGF’s vej tilbage i opgøret?

En af dem, der kunne gøre det godt på dødboldene forlod dog banen kort før pause. Tingager gik pludselig i græsset og måtte lade sig udskifte med det, der lignede en forstrækning. Uha en stor profil at miste midt i modgangen, og så var der pause.

2. halvleg

Der blev ikke ændret noget fra de to trænerbænke i pausen – i hvert fald ikke i forhold til indskiftninger, men AGF kom dog ganske energisk ud. Anderson udfordrede og kom til indlæg, og Arnstad var tæt på at finde Dalsgaard i feltet. Dog savnede man både timing og teknisk kvalitet i mange aktioner hele vejen rundt.

Energien rakte tilsyneladende ikke til mere, og så var det i stedet hjemmeholdet, der igen viste sig skarpest, når det gjaldt. Elias Achouri fintede sig ind i banen fra sin position på venstre kant, og så fandt han Jordan Larssons venstrefod i feltet. Svenskeren udplacerede Hansen med en flad triller, og så lignede det efterhånden en færdig sæson for AGF.

Ondt blev værre, da Amin Chiakha med 10 minutter igen headede et indlæg fra Froholdt i kassen. Det var – og er – efterhånden svært at se, hvordan potten skal vendes i denne sæson for Röslers mandskab.

Et lille lys i mørket blev dog tændt, da Mølgaard sendte et indlæg ind til Badji, som flot dirigerede bolden videre med brystkassen til Tobias Bech. Den blonde hævner fejlede ikke og sendte sit 8. sæsonmål i kassen. 3-1!

Selvom der var lagt syv minutter til, så lykkedes det ikke for alvor at skabe mere, og så røg De Hviie medaljedrømme en lang tur ud i det københavnske mørke.

Hvad vi lærte

Röslers svanesang? Det er oplagt at se på trænerbænken, når resultaterne ikke flasker sig, og selvom vores kære tysker har rystet posen og prøvet lidt forskellige konstellationer af i 2025, så virker han desværre til at være læst af sine kolleger i ligaen. Er der mere i værktøjskassen, eller er tiden ved at rinde ud for Uwe?

Tid til målmandsskift? Hverken Kahl eller Dalsgaard så godt ud ved FCK’s åbningsmål, men det gjorde rutinerede Jesper Hansen altså heller ikke. Den 40-årige keeper burde være nået ud til kuglen, inden det blev alt for farligt. Ved scoring nummer to får han heller ikke flyttet sig på Larssons triller. Burde man ikke teste Wahlstedt af? Også for at vise, at der er konkurrence, og at det kræver gode præstationer at holde sin plads?