FC Fredericia – AGF: Fastelavnsfæstningen holdt stand
Årets første udekamp med De Hviie i hovedrollen er slut, og er opdatering fra opgøret på Monjasa Park.
Fastelavnstemaet på det fyldte udebaneafsnit var til at få øje på, da det blot andet Superligaopgør nogensinde mellem AGF og FC Fredericia udfoldede sig denne fastelavnssøndag.
Hvem ville gå fra kampen som kattekonger? Hvem ville blive trynet? Her er opdatering fra dagens kamp i trekantsområdet.

Kampens forløb
Knap var kampen fløjtet i gang, før bolden lå i rusen. Desværre den forkerte af slagsen.
Jesper Hansen sendte bolden op i fødderne på en Fredericia-spiller, Magnus Knudsen fik ikke tacklet ordenligt af, og så var de rødblusede pludselig igennem tre-mod-to. Bolden blev sendt ud til en helt fri Sofus Johannesen, som sendte kuglen fladt i mål. Puhadada.
Modsvaret var tæt på at komme to minutter senere. Knudsen fik afsluttet fra feltkanten, men nyindkøbte Birksø fik reddet. Felix Beijmo fik også forsøgt sig kort efter, inden Etim kom alene igennem med Hansen, da Henrik Dalsgaard clearede bolden lige ind i brystkassen på den fremstormende angriber. Heldigvis blev hans træk for langt, og Jesper Hansen kunne gribe sikkert ind og samle op i feltet. Men sikke da en start på det kølige anlæg i Fredericia.
Efter 12 minutter var det så Tobias Bechs tur til at forsøge sig. Denne gang med et habilt frisparksforsøg, som dog akkurat gik forbi. De grønblusede GF’ere viste sig flot frem, men måltavlen blinkede fortsat med den faretruende føring til Fredericia.
I den følgende periode kom hjemmeholdet dog langt bedre med, og man savnede det spil, som har bragt De Hviie så langt i denne sæson. Med 30 minutter på klokken kom lyspunktet dog – et Bech indlæg blev sendt mod bagerste stolpe, hvor Gift Links var i nærkamp med Sven Crone. Sidstnævnte fik afvist indlægget, men VAR-vognen takserede situationen til et straffespark.

Det omsatte Kristian Arnstad til 1-1! Wuhu – let’s go!

Målet gav luft under vingerne, og de følgende minutter stod på rent GF-pres. Mortensen kom tæt på med en flugter efter et indlæg, men Birksø fik afværget. Generelt var det en indlæggenes dag, virkede det til, og det var primært herfra, at truslerne kom, mens hjemmeholdet også ville være med. De røde havde mange flot kombinerede angreb gennem de første 45, og holdene gik til pause med en boldbesiddelse fordelt med 53 % – 47 % i hjemmeholdets favør.
2. halvleg
Anden halvleg tog sin begyndelse uden Kristian Arnstad på banen. Nordmanden havde fået en ordentlig kæberasler i første halvleg, og ind i stedet kom Kevin Yakob.
Svensk-irakeren fik sat sit præg på tingene og driblede efter 55 minutter fint igennem hjemmeholdets organisation. Hans afslutning blev blokeret, mens Bech samlede op og ramte flot inden for målrammen – dog endnu en god redning af Birksø.
Indskiftningen af Yakob virkede til at være det, der skulle til for at tilføre AGF de, der manglede før pausen. Godt genpres, hurtige kombinationer og mange flere lige-ved-og-næsten muligheder til gæsterne. Nu manglede vi bare det vigtigste… en scoring.
Den burde nok være kommet efter 67 minutter. Gift Links’ hjørnespark blev headet væk, men endte ude hos sydafrikaneren igen, hvorfra et lækkert indlæg blev sendt ind i potten på Patrick Mortensen. Desværre røg hovedstødsforsøget akkurat forbi fjerneste stolpe.
Presset tog i dén grad til herefter, og der var tale om power play i den sidste del af opgøret. Emmery, Links, Bech, Beijmo fløj afsted igen og igen og sendte indlæg ind mod fæstningsdrengene, som blev ved og ved med at bokse og sparke boldene ud af Fredericia-feltet, mens minutterne tikkede afsted…
Desværre lykkedes det ikke at sparke bunden ud af fastelavnstønden, og dermed holdt fæstningsbyen stand til slutføjt. Et skidt pointtab for Jakob Poulsens tropper var en realitet.

Hvad vi lærte
Arnstad skal have lov at blive på sin 10’er. Finten med at sætte Kristian Arnstad ned på den centrale midtbane, når andre har brug for en pause koster simpelthen for meget fremadrettet. Hav modet til at holde nordmanden fremme, og kør eventuelt Haugstrup ind centralt, når der er brug for aflastning til Yakob, Solbakken, Poulsen og Knudsen.
Hjørnesparkstræning ønskes. 11 hjørnespark blev formøblet uden den store succes, og historien gentager sig fra de første kampe i 2026. Der burde simpelthen være mere kvalitet i dødboldene fra AGF’erne.
Kampfakta:
Spillested: Monjasa Park, Vestre Ringvej 102, 7000 Fredericia.
Tilskuertal: 3.272
Resultat: 1-1
3: Sofus Johannesen (FCF)
32: Kristian Arnstad (AGF)
Gult kort: Svenn Crone (FCF), Felix Winther (FCF), Jakob Jessen (FCF).
Opstillinger:
FCF (4-4-2): Birksø – Jessen, Rieper, Andersen, Crone (74: Pedersen) – Johannesen (57: Pyndt), Madsen (87: Dall), Winther, Marcussen (87: Hansborg) – Simonsen (57: Lindekilde), Etim.
AGF (3-4-3): Hansen – Kahl, Dalsgaard, Beijmo – Links, Knudsen, Arnstad (46: Yakob), Carstensen (76: Emmery) – Kristjansson (63: Jørgensen), Mortensen (76: Serra), Bech (90+1: Tchamche).
-


GF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH 1880 Aros T-Shirt – Blå – Børn
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

KSDH Aarhus 1880 Hoodie – Hvid
349.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Gift Links runder 200 kampe for AGF: – Klubben har hele tiden bevæget sig i den rigtige retning -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland