Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder
Transferjournalisten Farzam Abolhosseini giver sit besyv på det netop overståede transfervindue, hvor AGF hentede syv spillere og sendte seks videre på nye eventyr.
Fodbolddirektøren i AGF, Carsten V. Jensen, har fået hårde ord med på vejen på sociale medier, på barene og på lægterne i Vejlby i forbindelse med sommerens transfervindue.
For selvom det lykkedes at holde på nogle af holdets profiler såsom Bech og Arnstad, og man forlængede aftalerne med Gift Links, Frederik Emmery, Eric Kahl og Mads Hedenstad Christiansen, så er der særligt én position, der mangler forstærkning til. Angriberen!
Ifølge Carsten V. Jensen selv, så forsøgte klubben at hente en ni’er, men man ønsker ikke at satse på et dyrt ubeskrevet blad i forsøget på at udfylde tomrummet efter Patrick Mortensen. Den rigtige kandidat har ikke været der, ifølge CV.
Men det er transferjournalisten, Farzam Abolhosseini, der dækker alle handler i 3F Superligaen tæt, ikke enig i.
– Der er spillere, man godt kunne have hentet. Man kunne eksemelvis have hentet Kasper Junker gratis. Det der med, at den rette kandidat ikke er der, den køber jeg ikke. Så er det fordi, man har været for dårlig til at researche, siger Farzam Abolhosseini til KSDH.dk.
– Du kan altid finde kandidater, og der er virkelig mange spillere, der gerne vil til de forsvarende danske mestre, der får et flot stadion og skal spille i Europa. Så jeg køber den ikke, den her med, at man ikke kan finde den rigtige kandidat. Så er det fordi, man ikke har gjort sit job godt nok, siger Farzam, der stiller spørgsmålstegn ved AGF’s egen udlægning af transfermarkedet, hvor forklaringen igen og igen har lydt, at man var nødt til at vente med at slå til:
– Det er for sent, der er handlet. Det her med, at de bedste handler laves til sidst i vinduet, det passer altså ikke. Man ser mange andre handle tidligere. Selvfølgelig er der nogle muligheder, der opstår, men man kan omvendt ende med, at det hele lukker i.

AGF hentede i sommerens transfervindue Callum McCowatt, Mikael Anderson, Daniel Gretarsson, Colin Rösler, Jens Jønsson, Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensen. Ud gik Patrick Mortensen, Henrik Dalsgaard, Felix Beijmo, Jonas Jensen-Abbew, mens Richmond Gyamfi og Youssouph Badji blev udlejet.
– Jeg vil give AGF’s transfervindue 3 ud af 6 med baggrund i, at det er kritisabelt, at der ikke er fundet en nier, siger Farzam.
– Det er en mangelvarer, og der er jo penge. Der er brugt rigtig gode penge på Anderson og Gretarsson, og der er handlet lejesvende, så der er blevet hentet spillere, men jeg synes ikke, truppen er lige så stærk som i sidste sæson.

Prisen for Mikael Anderson har også været til debat, da De Hviie solgte ham for 15 millioner kroner i sommeren 2025 og ifølge Transfermarkt købte ham tilbage denne sommer for 21 millioner kroner. Den pris er dog ikke helt korrekt, ifølge Farzam:
– Jeg fik at vide af mine svenske kolleger, at den minimum ligger på samme beløb, som det Djurgården gav for ham, hvilket er 2 millioner euro. Jeg tror ikke, den er oppe på 2,9 millioner euro. Jeg tror ikke, man betaler ekstra mange penge for en spiller, der er blevet et år ældre. Når man er over de der 25 år, så betyder hvert år ekstra meget.
Derudover var der masser af snak om, at man kunne hente kontraktfrie Casper Højer retur – en mand, som CV ikke selv har været i dialog med, men som andre har haft kontakt med over sommeren, fortæller transferjournalisten:
– Det kan godt være, at CV ikke har været i dialog med Casper Højer, men det er der andre i klubben, der har. Der har været en form for dialog, men ikke med CV selv. Det er nogle af hans kolleger.

Det trækker op…
Carsten V. Jensen understreger selv, at det har været positivt, at man har sikret noget kontinuitet i truppen ved kontraktforlængelser og ved at holde på profiler, og Farzam Abolhosseini erklærer sig da også enig i, at det var vigtigt, at der ikke blev solgt ud af de helt store stjerner:
– Det bedste, der er lavet for AGF i det her vindue, det er, at man forlænger med Gift Links. Han kunne uden problemer spille sig ind i startopstillingen hos FCM og FCK og topklubber i Ligue 1, så det er godt lavet af CV.
– Det bliver også rigtig godt med Emmery. Han skal jo op og slå salgsrekorden i AGF, men det hele kommer an på, hvilken sæson AGF har. Niveauet for priserne på spillerne falder, hvis de bliver ved med at rode rundt i bunden, men hvis han fortsætter sine takter, så kan han blive et rigtig stort salg, fortæller transferjournalisten.
Det største salg i AGF’s historie er fortsat Yann Aurel Bisseck, der blev solgt for 52 millioner kroner til Inter i 2023.
– Det, der trækker priserne op, er potentiale. Det er næsten større end noget af det andet. Mange køber på rent potentiale. Alderen betyder meget, og i det øjeblik du bliver over 22 år, så er det en helt anden pris. Derfor undrer det mig også, at man har købt så relativt gammelt ind denne sommer, siger Farzam.

– Det er transfers, man skal udvikle på
Som dansk mester kunne man håbe, at hullet op til de økonomisk stærkere magter kunne lukkes en smule, men denne sommer har hold som FCM, FCK og FCN vist, at der er langt at gå endnu for De Hviie.
Særligt i Farum er der lavet et stort arbejde med køb af Ibrahim Adel, Vaboue Doumbia, Arthur Israel, Alexander Lind, Carljohan Eriksson og Victor Nelsson. Ud er gået William Lykke, Diallo Sanoussi, Caleb Yirenkyi, Andreas Gülstorff og Villum Dalsgaard.
– Jeg synes, Nordsjælland har handlet bedst. De har solgt rigtig dyrt og genereret rigtig mange penge til sig selv, og så har de beholdt det her unge hold og styrket det med Alexander Lind. Derudover får de Victor Nelsson ind og afvist bud på andre profiler, så for mig er det en 6/6. De kommer ud som de helt store vindere, fortæller Farzam.
– Hvis man skal kunne sælge og blive større og stærkere som klub, så er det transfers, man skal udvikle på, og der kan man jo bare se mod FCN.
Du kan se hele KSDH’s transfershow inklusiv interviewet med Farzam Abolhosseini lige her:
-


KSDH – Stolte Som Få – Aarhus 1880 t-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Halstørklæde – Hvid
176.00kr. Tilføj til kurv -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Hvid
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt… -
AGF – SIF: Janni redder point på “Serras” park!