Emmery forlænger med AGF
Frederik Emmery har i dag sat sin signatur på en forlængelse af sin kontrakt med AGF, så den nu løber til sommeren 2030.
Fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen, har haft travlt den seneste uge.
Først hentede han Mikael Anderson og Jens Jønsson hjem til Fredensvang, og i dag blev Rasmus Carstensen købt på en permanent kontrakt til sommeren 2030.
Få timer senere kunne klubben så tilføje, at Frederik Emmery har forlænget sin aftale til sommeren 2030.
– Jeg er meget glad for at forlænge med AGF, som er en fantastisk klub, hvor jeg som ung spiller har fået muligheden for at udvikle mig i gode rammer og at slå mig igennem til superligaholdet. Jeg glæder mig til udfordringerne i den nye sæson, siger Frederik Emmery til AGF.dk.
Læs også: CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling

Den 19-årige offensivspiller kom til AGF fra HEI som 12-årig og fik Superligadebut i foråret 2024.
Han skrev under på sin første seniorkontrakt i april 2025, som løb til sommeren 2029, men den aftale er der altså nu blevet lagt et ekstra år på.
Emmery har spillet 37 seniorkampe med tre mål og fem assists til følge.
Flere AGF Nyheder
-
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned