Efter udsolgt: Udvidelse af udebaneafsnittet til kampen mod Randers FC måske på vej
Fredag den 28. februar mødes Randers FC og AGF i Superligaens 20. spillerunde, og De Hviie fans har allerede hapset alle billetterne til udebaneafsnittet på Cepheus Park. Der arbejdes dog på at få udvidet afsnittet, så flere fans kan drage med til Kronjylland.
Lillebror fra Randers er med i racet om at ende i denne sæsons Mesterskabsspil, og AGF ligger samtidig rigtig godt til i rækken – ja, måske er det endda ikke for tidligt at drømme om medaljer?
Der er i hvert fald god interesse for De Hviies kampe, og i går aftes blev der meldt udsolgt til udebaneafsnittet til opgøret mellem RFC og AGF, der spilles fredag den 28. februar klokken 19 på Cepheus Park.
Dermed er både det normale udebaneafsnit med 1.186 pladser plus 500 ekstra billetter til afsnittet solgt.
AGF og Randers FC er nu i dialog om endnu en udvidelse af udebaneafsnittet til kampen, så man når op på 2400 pladser – og derfor er der åbnet for en venteliste, som man kan skrive sig på.
Ved at skrive sig på får man besked, hvis/når aftalen om udvidelsen er på plads, og man får adgang to timer før det officielle billetsalg åbner.

Den gode tilslutning går godt i tråd med den generelle opbakning til Byens Hold. Det forventes også, at man kan melde udsolgt til Superligapremieren på Ceres Park Vejlby senere i dag. Den kamp spilles i morgen imod AaB.
Du kan også søge eller sælge billetter i Facebookgruppen AGF Billetter – Køb/Salg/Bytte.
Flere AGF Nyheder
-
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned