Efter udsolgt: Randers udvider udebaneafsnittet
Selvom der blev meldt alt udsolgt på Cepheus Parks udebaneafsnit til torsdagens kamp mellem Randers FC og AGF, så kan du alligevel sikre dig billet til opgøret. Kronjyderne har nemlig forbarmet sig og udvidet udebaneafsnittet.
Torsdag drager AGF til Kronjylland, hvor Randers FC venter til et vigtigt slag i Superligaens 26. spillerunde.
De lyseblå ponyer indtager rækkens 5. plads, mens AGF er nummer 4 med to point mere, og en sejr kan derfor vise sig særdeles afgørende i kampen for at holde trit med de øvrige tophold i ligaen, hvor der blot resterer syv kampe inklusiv torsdagens opgør.
Interessen for lokalopgøret er som sædvanligt stor, og både det normale udebaneafsnit med 1.186 pladser plus 500 ekstra billetter til afsnittet er solgt. Derfor har AGF efterspurgt en udvidelse af afsnittet, og det har hjemmeholdet nu indvilliget i. Afsnittet når derfor en størrelse på hele 2400 fans ligesom senest, De Hviie gæstede Cepheus Park.
Læs også: Randers-info til medrejsende AGF-fans: March og Ceres på hanerne

Der er i alt plads til 10.300 tilskuere på Cepheus Park, så udvidelsen betyder altså, at AGF-fansene potentielt kommer til at fylde 23,3 % af stadionkapaciteten.
Kampen fløjtes i gang klokken 16 i morgen.
Flere AGF Nyheder
-
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls