Randers-info til medrejsende AGF-fans: March og Ceres på hanerne
Endnu et lokalopgør venter, når Randers FC tager imod AGF og Den Hvide Fodboldhær torsdag eftermiddag, og i den forbindelse er der her lidt info til de medrejsende hviie fans, som er klar til påskefest i Kronjylland.
Ligaens fjerdeplads møder ligaens femteplads torsdag eftermiddag på Cepheus Park. Kun to point skiller AGF fra Randers FC, og dermed venter endnu et vigtigt slag i mesterskabsslutspillet altså.
Randers har ikke vundet over De Hviie siden 2021, og den stime skal gerne forlænges, når endetribunen besættes af 1.670 medrejsende AGF’ere på Cepheus Park, hvor udebaneafsnittet er udsolgt.
Både Samlet for Aarhus og AGF Fanclub Aarhus arrangerer som altid busture til kampen, der starter klokken 16 torsdag den 17. april.
Der er march fra Storgade klokken 14, så kom i god tid og deltag i festlighederne.

Hjemmeholdet kæmper – i mangel af egne fans – en tæt kamp med FC Nordsjælland i forhold til at være de bedste værter for udefans i ligaen, og der gøres ofte meget ud af tingene, når store fangrupper kommer forbi. Randers FC’s kommunikationsmedarbejder, Emil Madsen, skriver følgende til KSDH.dk og alle medrejsende AGF-fans:
– Vi glæder os til at tage imod jer igen. Det bliver forhåbentlig et tætpakket Cepheus Park i påskeferien med godt vejr og stemning. Der vil igen være Ceres på hanerne til de medrejsende fans.
Mascot-tribunen er afsnittet for udebanefans, og afsnittet er unummereret. Indgang foregår via indgang D.
Læs optakt til Randers FC – AGF her.

Parkering og transport
Turen går til Randers, og der er mange muligheder for at komme til stadion.
Med tog:
Cepheus Park Randers ligger kun 10 minutters gang fra Randers Station, så det er nemt at gå direkte til stadion. Togene kører fra Aarhus H en gang i timen, og man kan både tage afgangen klokken 11:19, 11:49, 12:19, 12:49, 13:19, 13:49 og 14:19.
Med bus:
Bus 118 kører fra Aarhus Rutebilstation 11:30, 12:00 og 12:30. Fra Randers Busterminal kan du tage busruterne 3, 62, 73, 928X eller 231, som alle kører tæt på stadion. Stå af ved Sjællandsgade/Vester Boulevard eller Parkboulevarden/Viborgvej.
Med bil:
Der er flere parkeringsmuligheder i nærheden af stadion:
- For udeholdets fans: Parkér på gruspladsen for enden af tennishallen ned mod Viborgvej (dog med begrænset plads).
- Øvrige p-pladser: Arena Randers, asfaltparkeringen med indkørsel fra Viborgvej, Hvidemøllevej, de gamle fodboldbaner ved Vasen samt visse dele af Parkboulevarden.

Indgang for AGF-fans
AGF’s fans skal benytte Indgang D, som nås via vejen mellem tennisbanerne og Randers Water & Wellness. Stien starter ved Viborgvej – lige mellem Randers Water & Wellness og lyskrydset ved Viborgvej/Vester Boulevard.
Adresse: Viborgvej 92, 8920 Randers NV.
Pølse- og pilsnerpriser
Menuen på Cepheus Park består af hotdogs, grillpølser og burgere fra Highway 51.
Vel mødt til endnu et vigtigt slag i Mesterskabsslutspillet!
Hvis du vil købe eller sælge en billet til udebaneafsnittet, kan du gøre det i Facebookgruppen AGF Billetter – Køb/Salg/Bytte
Flere AGF Nyheder
-
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls