Duelund rygtes til Vejle Boldklub
Bold.dk erfarer, at Mikkel Duelund nærmer sig et skifte til Superligaklubben Vejle Boldklub.
AGF har sagt farvel til Mikkel Duelund, hvis kontrakt står til at udløbe den 30. juni 2025, og dermed kan den 27-årige midtbanespiller frit søge nye græsgange.
Rygterne har floreret om, hvem der kunne tænkes at byde ind på den teknisk stærke aarhusianers underskrift, og nu ser det ud til, at der er nyt på den front.
Bold.dk erfarer nemlig, at Vejle Boldklub nærmer sig en aftale med Duen. Ifølge mediet har der igennem længere tid været dialog mellem parterne om en aftale.

Skiftet til VB vil nok passe Duelund glimrende, eftersom han vil få gode muligheder for mere spilletid, end tilfældet var i AGF. Her blev det blot til 53 minutters Superligafodbold i den forgangne sæson, og afskeden med klubben har været omgærdet af stor mystik.
Læs også: Duelund med afskedshilsen: – Det er noget, der gør mig utrolig ked af det
Med et flot CV, som tæller FC Midtjylland, Dynamo Kiev og Nijmegen har mange undret sig over, hvorfor Rösler ikke kunne bruge ham mere i seneste sæson, men det ser altså nu ud til at komme VB til gavn.
Klubben fra Nørreskoven sluttede et point over nedrykningsstregen i seneste sæson og har igen en målsætning om overlevelse, når de sparker sæsonen 2025/2026 i gang den 20. juli mod Randers FC.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken! -
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller