Skip to main content



Foto: Matti Kronborg

Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…


| Marcus Refsgaard |

AGF lignede et hold der igen kunne se mod et nederlag i Superliga regi. Dog kom Janni Serra på banen, og det ændrede alt.

– Jeg kunne også have scoret efter 5 minutter i halvlegen, det ville nok have været et bedre tidspunkt at score.

Sådan startede Janni Serra, da han blev adspurgt af den fremmødte presse om, hvad hans mål betød i dag.

Tyskeren kom ind efter 45 minuter, og kun se langt mod måltavlen der viste 0-2 til gæster fra Søhøjlandet.

Der blev sat meget ind for at ændre det resultat, og efter 88 minutter kom der endelig hul på bylden, og kort efter var han igen på pletten og reddede et point til AGF og et 2-2 resultat.

– Vi blev ved med at kæmpe, vi blev ved med at prøve at finde løsninger, hvor jeg tror Silkeborg stod med 10 spillere i deres eget felt, så jeg er meget glad over at score to mål, fortalte han.

– Men I det store hele er det en uafgjort. Det hverken føles som en sejr, eller et nederlag, det føles bare som en uafgjort, konstaterede han også tørt.

Hvor stor forskel er der på uafgjort, og så i det her tilfælde, et nederlag?

– Der er faktisk en stor forskel, især i vores situation. Vi har en lang uge nu, uden kamp i midtugen, så det er godt for holdet og for moralen. Ellers kunne det godt have været hårdt (med et nederlag red.), indrømmede han.

Janni Serra Mål Mod OB
Foto: Laura Hjørringgaard/Hjørringgaard Photo

Med 0-2 ved pausen, var det langt fra alle tilstedeværende fans der var lige tilfredse. Her blev spillerne buhet ned i tunellen, men det overrasker ikke Serra.

– Jeg vil sige, at i Tyskland, havde de buhet af os allerede for to kampe siden, så ved halvlegen, der synes jeg det var fortjent.

Transfervinduet er nu lukket, og i AGF var der meget snak omkring, at klubben skulle hente en ny 9ér, noget som Serra naturligvis ikke kunne undgå at kende til.

Nu endte CV så med ikke at hente en spiller ind, hvilket efterlader mere plads i regnskabet til Janni.

– Klart, der er mere spilletid til mig, men havde de købt eller lånt en anden angriber, så er det sådan fodbold er. I ethvert arbejde har du konkurrence, og det er ikke dårligt. Sidste år var det Paddy og jeg der konkkurerede, sagde han, og fortsatte:

– Nu er det James og jeg, og vi er to vidt forskellige spillere. James er en løber, og han kan også løbe en smule hurtigere end mig, sagde tyskeren med et smil, hvilket fik den fremmødte presse til at le.

– Det er godt at have mange muligheder, og det er det også i vores tilfælde, konstaterede han afslutningsvis.

Nu venter der en helt og ganske almindelig uge for AGF, hvor der kan trænes og forberedes til næste opgør, som er en udebanetur til Farum, hvor FC Nordsjælland venter.

De indtager øjeblikkeligt 3. pladsen, men mange kampe i denne runde mangler stadig at blive spillet.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle