Dalsgaard: – Strukturen i AGF passer mig rigtig godt
Rutinerede Henrik Dalsgaard er kommet godt i gang i AGF, og nu fortæller han lidt om sin første tid på Fredensvang.
34-årige Henrik Dalsgaard har en lang og flot karriere bag sig.
Med kampe for AaB, Zulte Waregem, Brentford og FC Midtjylland og flere trofæer på CV’et har han set og prøvet lidt af hvert – også i forhold til trænere og ledelse.
I AGF fortæller han efter dagens træning, at han nyder at være kommet under Uwe Röslers vinger.
– Der er lidt mere struktur på træningen her. Det passer mig rigtig, rigtig godt, siger Henrik Dalsgaard til Bold.dk.

Han har senest været tre år i FC Midtjylland, hvor han nåede 110 kampe for midtjyderne med forskellige trænere i spidsen; Bo Henriksen, Henrik Jensen, Albert Capellas, Niels Lodberg og Thomas Thomasberg.
Nu er det 55-årige Uwe Rösler, der styrer slagets gang med hjælp fra Rob Kelly, Philipp Grobelny, András Gángó, Marcus Tjärnberg, Andreas Skovgaard og Phil Mansfield.
– Jeg har savnet, at der er lidt mere struktur. Ikke at det er en kritik af Midtjylland, men jeg synes bare, at jeg godt kan lide den måde, det bliver gjort på her, siger Dalsgaard, som kom til AGF på en fri transfer denne sommer. Kontrakten løber til sommeren 2025.
Han og resten af mandskabet kan opleves mod netop FC Midtjylland i morgen klokken 13, når de to Superligakombattanter mødes til en testkamp i Herning.
Flere AGF Nyheder
-
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned -
Niklas Backman forlader AGF -
Head of Merchandise i AGF: – Klubbens historie vejer tungt i alt, hvad vi foretager os -
James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold -
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv