
Dagens hviie nyhedsdrone: Landsholdsaktioner og lidt om Lars Fournais
Dagens GF-overblik er klar til dig. I dag med Lars Fournais, som fortæller mere om fremtidsplanerne for Byens Hold.
I dag afholder ksdh.dk redaktionsmøde på Fredensvang for at kunne levere endnu bedre indhold til jer i den kommende tid. I mellemtiden kan du lære bestyrelsesformanden lidt bedre at kende, mens der er nyt på landsholdsfronten – og så er der også opdatering på et par tidligere GF’ere, hvis karrierer ikke er gået helt som håbet…
Lyt til Lars

Fanpodcasten Lyden AGF har inviteret bestyrelsesformand, Lars Fournais i studiet til en snak om erhvervsmandens karriere, fanforhold og klubbens fremtid.
En spændende omgang, hvor Fournais blandet svarer på spørgsmål fra lytterne om Bisseck, Kongelunden og klubbens økonomi.
Læs mere: Lars Fournais i podcaststudiet: Fan og formand
GF’ere tankede selvtillid på landshold
Vi fik seks GF’ere i landsholdsaktion i denne Superligapause, og de fleste kunne tanke selvtillid oven på nogle fine præstationer og resultater.
Mikael Anderson, Yann Bisseck, Marco Olsson Valdés, Adam Daghim, Mikkel Kristensen og Jacob Andersen repræsenterede således AGF, og det var faktisk kun Valdés og Anderson, som oplevede nederlag undervejs.
Nu vender spillerne retur til en god træningsuge, inden Randers venter på mandag.
Nyt fra tidligere GF’ere
Magnus Kaastrup var spået en strålende karriere, da han fik debut på AGF’s førstehold i sæsonen 16/17 og efterfølgende blandt andet rundede mægtige Dortmunds reservemandskab i 19/20-sæsonen.
Men ak – det endelige gennembrud lod vente på sig, og han blev sendt til Lyngby BK, hvor han har haft problemer med at spille sig til en fast plads. Nu sendes han videre over Øresund på en lejeaftale med Allsvenskan-mandskabet, Sirius.
Her kan han måske støde på svenskeren Viktor Noring – dog ikke på banen, da keeperen i dag har meddelt, at han indstiller karrieren. Den 32-årige målmand agerede reservekeeper i AGF i 2022 uden dog at få debut. Han fandt aldrig en ny klub, og begrunder stoppet med en ansigtsskade fra juni. Det oplyser Viktor Noring på sin Instagram-profil.
Det var alt for i dag. Hav en smuk hvii vippedag!
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren er målløs over opbakning: – Det viser bare, hvor vilde AGF-fansene er!
-
Steen Nedergaard ud, men ingen erstatning som chefscout i syne?
-
Uwe om ungdommen i AGF: – Der er lovende elementer
-
Uwe med status efter træningslejren: Skader, Badji og tanker til Andersen
-
Rösler og Hansen ser frem til Vejlby: – Vi skal gøre det til et fort!
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers