Til den absolut sidste kamp på Ceres Park bliver der plads til 9.500 tilskuere. Her er alle pladser besat.
Ceres Park lukker ned med manér: Næsthøjeste tilskuersnit i Superligaens historie
AGF’s administrerende direktør glæder sig over de positive tendenser i forhold til opbakningen til Byens Hold. Nu venter en udfordrende tid på det midlertidige stadion i Vejlby.
AGF har haft udsolgt til hjemmekampene i seks ud af ti tilfælde i indeværende sæson, men det har også nu også været lidt lettere at opnå et udsolgt stadion, da Ceres Park har været præget af nedrivningen, som blandt andet har taget A-tribunen ud af ligningen.
Det ændrer dog ikke ved, at interessen for at se Superligabold er stor i Aarhus, hvilket glæder adm. direktør, Jacob Nielsen.
– Vi kunne havde solgt betydeligt flere billetter til søndagens kamp – måske dobbelt så mange. Og det vel og mærke i en tid med dårligt vejr og en byggeplads som hjemmebane, og sådan har det været i hele 2024, hvor stadionbyggeriet har betydet en reduceret kapacitet og en dårligere publikumsoplevelse. Alligevel har tilskuertallene været høje efteråret igennem, siger Jacob Nielsen i en pressemeddelelse.

Det gennemsnitlige tilskuergennemsnit har ifølge Superstats været 13.433 i efteråret, hvilket er det næsthøjeste i Superligaens historie – det skal jo dog noteres, at der sammenlignes med andre helsæsoner. Det højeste gennemsnit for en hel Superligasæson var i 2022/2023-sæsonen, hvor 14.558 i snit havde plads på Ceres Park.
– Når vi fra forårssæsonen flytter til Vejlby i den nordlige del af Aarhus, ser det ud til, at fodboldinteressen følger med, og det er et godt afsæt at forlade Kongelunden på, tilføjer Jacob Nielsen.
Flere AGF Nyheder
-
AGF udvider stemningsafsnittet til de sidste tre hjemmekampe -
Jakob Poulsen: – Vi ved godt, hvad der skal bære os -
AGF – FCN: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Kronik: Stilhed eller stemning i Superligaen? FCN har alle muligheder for at vise format -
Tingager efter svær tid: – Jeg ved jeg kan bidrage -
James Bogere efter debut: – Jeg er så glad -
Jacob Andersen efter comeback: – 433 dage, hvor intet har været let -
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus