Burnley har option på forlængelse med Peacock-Farrell
AGF’s 27-årige lejesvend, Bailey Peacock-Farrell, har kontraktudløb med Burnley til sommer. Han afslører dog, at Premier League-klubben har option på at forlænge kontrakten inden årets udgang.
Nordirske Bailey Peacock-Farrell har, hurtigere end forventet, overtaget posten som førstemålmand i AGF.
Med 10 kampe, fire clean sheets og et enkelt rødt kort har han gjort sig bemærket, men mange begynder også at lure på kontraktsituationen blandt AGF-målmændene.
Situationen er nemlig den, at både Bailey Peacock-Farrell, Jesper Hansen og Jonathan Hutters har udløb i sommeren 2024.

Så hvordan ser det egentlig ud i forhold til at sikre en forlængelse med nordireren, når lejeaftalen udløber?
– Ja, teknisk set udløber min kontrakt næste sommer. Burnley har dog en option på at forlænge den inden årets udgang, fortæller han til bold.dk.
Nyder tilværelsen
Målmanden understreger dog, at han gerne vil blive i Aarhus.
– Jeg er meget åben. Jeg siger ikke, at jeg vil tilbage til England, blive her eller tage et andet sted hen. Men jeg nyder det virkelig her, og jeg er glad for at spille fodbold for AGF, fortæller Peacock-Farrell.

Burnley har lige nu fire målmænd i truppen – James Trafford, Arijanet Muric, Lawrence Vigouroux og Denis Franchi – og lejesvenden oplyser selv, at der endnu ikke har været kontakt i forhold til, om Burnley vil gøre brug af deres option.
Flere AGF Nyheder
-
El Cambio-spillere imponerer for Ugandas U17-landshold i storsejr -
AGF – Sønderjyske optakt: En ny begyndelse -
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne