Bud efter Beijmo: Er AGF klar til at tage afsked?
Felix Beijmo er ifølge KSDH’s kilder en eftertragtet herre, og senest har hollandske Go Ahead Eagles fra Æresdivisionen sendt et bud afsted til AGF. Spørgsmålet er, om svenskeren allerede i dette transfervindue er på vej videre?
AGF’s svenske wingback, Felix Beijmo, har siden januar 2023 tørnet ud for De Hviie, men det kan der blive ændret på inden for kort tid.
Hans status som AGF’er er nemlig ikke så sikker længere, eftersom flere kilder overfor KSDH.dk meddeler, at svenskeren overvejer et skifte.
Beijmo har spillet 87 kampe i den hvide trøje med syv mål og 11 assists til følge, og kontrakten med AGF løber til sommeren 2026.

Både hollandske Go Ahead Eagles og polske Rakow Czestochowa har haft kikkerten rettet mod Beijmo i sommerens transfervindue og har sendt bud afsted, mens flere andre klubber viser interesse.
Den 27-årige svensker har 13 U21-landskampe på CV’et og har tidligere optrådt for Brommapojkarna, Djurgården, Werder Bremen, Greuther Fürth og Malmö FF.
Med Rasmus Carstensen på leje for hele sæsonen 2025/2026 og Jacob Andersen kæmpende for et comeback efter sin alvorlige knæskade, kan der nu være en åbning for, at AGF er klar til at sælge Felix Beijmo, såfremt prisen er acceptabel. Beijmos markedsværdi er, ifølge Transfermarkt, 15 millioner kroner.
Flere AGF Nyheder
-
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted -
Status på truppen: Camara er tilbage -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober -
AGF trækker Brabrand i Betano Pokalens kvartfinaler -
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen