Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Brugge-træner: Ikke et nemt sted at spille


| Jonas Roulund |

AGF vandt i går 1-0 på Ceres Park, men tabte samlet 3-1 til Club Brugge. Belgiernes cheftræner var efterfølgende fuld af lovord overfor De Hviie.

Felix Beijmo gav i går AGF en drømmestart på Ceres Park med sin scoring efter bare tre minutters spil.

Målet kom efter et hjørnespark, og netop dødboldene var en stor trussel mod Club Brugge. Det var da også noget belgiernes cheftræner, Ronny Deila, havde brugt en del tid på at forberede sine spillere på inden kampen:

– AGF er farlige på dødbolde, og det var der, de truede os mest. Men udover starten, så synes jeg, vi kontrollerede kampen med den samlede føring i baghovedet, så jeg er ganske godt tilfreds, fortæller den norske cheftræner.

Felix Beijmo i kamp på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

Imponeret over projektet

Ronny Deila kender både Stig Inge Bjørnebye og Uwe Rösler særdeles godt, og han fortalte efter kampen, at han havde stor respekt for det, han så i Aarhus:

– De er en god, sammenspillet enhed, der er meget loyale overfor deres spilsystem. Så det er ikke et nemt sted at komme på besøg, og jeg er imponeret over det, Stig og Uwe er i gang med at bygge op her, fortalte Deila.

Nu venter islandsk modstand i form af KA Akureyri i næste runde for belgierne, og Brugges cheftræner lagde ikke skjul på, at han anser dem, som en mere overkommelig modstander, end tilfældet var med AGF:

– Vi har gjort at flot stykke arbejde mod et af Danmarks bedste hold. Det var klart den stærkeste modstander, vi kunne trække så tidligt i turneringen, så vi tog intet for givet, forklarer cheftræneren.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle