Brøndby-kamp nærmer sig udsolgt
På søndag venter der et vaskeægte traditionsopgør, når Brøndby kommer på besøg i Aarhus. Og heldigvis kan vi se frem til masser af mennesker på Ceres Park.
AGF har meldt ud, at man nærmer sig 15.000 solgte billetter. Der er plads til 19.433 tilskuere på Ceres Park, så man skal til at få fingeren ud, hvis man ønsker at sikre sig en plads til kampen på søndag.
Familieafsnittet og mange af de øvre afsnit på C-tribunen er allerede udsolgt. Billetter kan købes på AGF’s hjemmeside. Brøndby IF’s udebaneafsnit er også udsolgt.

Halvskidt stime skal brydes
Det er efterhånden længe siden at AGF har formået at slå Brøndby, men seneste sejr over de blå-gule kom altså på Ceres Park, da Mortensen, Links og Grønbæk sørgede for en 3-1 sejr d. 7. december 2020. Dog har AGF ikke tabt de tre seneste hjemmekampe mod Brøndby, da disse alle er blevet uafgjorte.
AL Bank Fanzonen åbner allerede kl. 15. Dørene til stadion åbnes kl. 16. Og så er der kampstart kl. 18.
Vejrudsigten ser fornuftig ud. Der meldes omkring 20 grader og tørvejr, så skynd jer at få sikret en billet til kampen og hjælp Samlet for Aarhus med at skabe den bedste ramme om opgøret.
Flere AGF Nyheder
-
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls -
Viborg FF – AGF: sjusk koster dyrt i Viborg -
AGF-truppen mod Viborg FF: Kom så med den fredagsfest! -
Bag fjendens linjer med Viborg-fan: – AGF kommer til at få det svært i Viborg -
Medie: AGF forhandler med Brorsson -
AGF vinder sæsonens første titel: Superligaens smukkeste trøje -
Viborg FF – AGF optakt: Kan vi komme ovenpå igen? -
Sabah FK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Rejsegilde i Kongelunden: Et storslået stadion er godt på vej