Skip to main content


Frederik Brandhof (Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos)

Brandhof om forlængelse: Det er et rygstød for mig!


| Jonas Roulund |

Frederik Brandhof har kæmpet for at få spilleminutter på det seneste, men klubben har alligevel belønnet den hårdtarbejdende midtbanespiller med en forlængelse, og det er noget, der glæder den 26-årige AGF’er.

Brandhof har leveret tre mål og fire assists i sine 53 kampe for AGF, som han drog til fra Viborg i sommeren 2021. Kontrakten stod egentlig til at udløbe den 31. december 2024, men nu er man blevet enige om at sætte endnu et år på aftalen. En nem beslutning, ifølge midtbanespilleren:

– Jeg trives på alle måder godt på holdet og i klubben. Selv om jeg i perioder ikke har startet inde i alle kampene, så handler det om at klø på og fortsætte det hårde arbejde, og jeg fornemmer, at klubben sætter pris på mig og mit arbejde. Derfor føles det også naturligt for mig at forlænge vores aftale, siger Frederik Brandhof til agf.dk.

Han tror desuden, at det kan være med til at give selvtillid, når klubben på denne facon viser, at de tror på ham:

– Det er et rygstød for mig, at klubben fortsat tror på mig og ønsker mig på en længere aftale. Så jeg er rigtig glad for at kunne forlænge og ser nu frem til de sidste tre kampe i denne sæson med endnu mere gejst og energi og inden vi får set os om starter der en ny sæson, fortæller han.

Dermed kan vi se frem til flere fede fighterindsatser fra Frederik – helt frem til udgangen af 2025.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle