
Blog: Kalder den kommende vinterpause på forstærkninger?
AGF er i gang med en rigtig god sæson i Superligaen, men i fredags kom De Hviie ned på jorden efter et nederlag i Farum i et råkoldt vintervejr på kunstgræsbanen. Er problemet, at AGF og Uwe Rösler ikke kan stole på de spillere på bænken, som kommer ind? Hviler der et pres på Stig Inge Bjørnebye for at finde en ny angriber, der leverer fra dag et? En ny forsvarsspiller, der kan erstatte Tingager, hvis han er skadet? Transfervinduet er lige om hjørnet, og spørgsmålet er, om der skal ske meget eller lidt denne gang.
AGF har et rigtig godt hold, og der er mange positive overskrifter om De Hviie i den her sæson. Holdet er et af de mest scorende i ligaen, og det er holdet med det bedste forsvar med kun 16 mål indkasseret. Der er ingen tvivl om, at der er store drømme allerede i den her sæson, og det er forståeligt, når der kigges på tal og statistikker. Ikke siden sæsonen 1995/96 har AGF ligget så højt i tabellen som i dag. Så det er ikke så underligt, hvis der sidder nogen, der vil nævne noget med guld. Problemet er bare, at der er kampe, hvor de foretrukne spillere ikke leverer på dagen, og så er det for ofte, at spillere, som kommer ind fra bænken ikke kan løfte kvaliteten. Det er det, som AGF kæmper med i øjeblikket.

Gør noget nu, Bjørnebye!
Der er ingen tvivl om, at Stig Inge Bjørnebye har gjort det rigtig godt i det seneste transfervindue, hvor han har sikret, at der er bredde på holdet, og at der er kommet nogle langtidsperspektiver på mandskabet. Det er spillere som Arnstad, Badji, Wahlstedt, Gyamfi og Halsgaard, som er et tegn på, at der også satses på fremtiden, men der bliver nød til at være to-tre signings til januar, som vi har set med Henrik Dalsgaard, hvor han bare har leveret fra dag et.
Stig Inge Bjørnebye bliver nød til at se, hvad der kan løfte kvaliteten på det her AGF, når profilerne i startopstillingen har en dårlig kamp. Der skal kigges på den korte bane, hvor det er spillere, der kommer ind og tager Superligaen og klubben med storm. Bjørnebye skal til at præstere endnu engang i det kommende transfervindue!
Til januar skal der ikke kun hentes kvalitet ind, men spillere skal også den anden vej. Tobias Anker og Michael Akoto ser ikke ud til at få mere spilletid under Rösler i AGF. Det kunne være en idé at komme af med de to spillere for at trimme truppen lidt og signalere, at der skal satses på kvalitet på holdet.
Den første “signing” er i øvrigt allerede i hus, idet Mathias Sauer kommer tilbage fra sit lejeophold i Norge, men det ser godt nok svært ud for den unge mand, hvis han skal overhale Duelund, Madsen, Arnstad og Anderson på de centrale pladser.

En afløser for Mortensen
Den eneste position, hvor Stig Inge Bjørnebye er mislykket i AGF er i forhold til at købe en angriber til AGF. De angribere, som er blevet hentet til klubben under Bjørnebye, er Kurminowski, Haugen, Duin, Gyamfi og Badji. Som nævnt før, så er Badji en til fremtiden. Ingen af angriberne har formået at vælte Patrick Mortensen af som førsteangriber.
Så Bjørnebye skal være skarp, hvis der skal hentes en angriber til klubben. Det vil være belejligt at kunne sætte en mand ind i en kamp, hvor Mortensen ikke lige rammer dagen, så kan han også aflastes for det pres, der hviler på ham.
Så Bjørnebye; Hent nu den rigtige angriber!
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers
-
Blog: Har det været et tilfredsstillende transfervindue?
-
Billetsalget til den første Superligakamp i Vejlby åbner på mandag
-
AGF’s vintertransfers 2025
-
Callø om udlejning: – Det føles som det helt rigtige skridt
-
Officielt: Callø udlejes til Kolding IF