Bjørnebye: Links har haft en flot udvikling
Torsdag meddeler AGF, at klubben er blevet enige med Gift Links om en forlængelse af kontrakten, der nu løber til sommeren 2026. Noget, der glæder sportschef, Stig Inge Bjørnebye.
Gift Links har netop forlænget sin kontrakt med AGF. Dermed er holdets venstreside fremtidssikret, idet Eric Kahl også har kontrakt frem til sommeren 2026.
AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye, er godt tilfreds med, at det lykkedes at sikre sydafrikaneren et par år mere i Aarhus.
– Vi er glade for, at Gift fortsat kan se sig selv i klubben. Han har haft en flot udvikling som spiller og er stadig relativ ung. Så vi tror på, at han fortsat kan udvikle sig og ligge nye dimensioner på sit spil og sin rolle som wing-back, fortæller normanden til AGF.dk.

Omskolet fra kant til wingback med succes
Links blev oprindeligt hentet til klubben som kantspiller, men har under Uwe Rösler udviklet sig til en ganske habil wingback. Den udvikling ser klubben frem til at dyrke yderligere i de kommende år.
– Han er en lærevillig og ihærdig spiller, som er vellidt i hele klubben. Så en forlængelse med ham var nærliggende og det er godt, at det nu er kommet på plads, siger Bjørnebye.
Gift Links kan spile sin kamp nummer 112 for AGF, hvis han kommer på banen mod FC Midtjylland på søndag. Han blev hentet til klubben tilbage i 2019 fra Cape Town City for cirka 6 millioner kroner.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften