Bech: Det sted i Danmark jeg helst vil score
Tobias Bech leverede en vigtig udligning med otte minutter tilbage af dagens opgør mod FC Midtjylland, og han glæder sig nu over sæsonstarten, som han kalder overordnet godkendt.
21-årige Tobias Bech blev hentet til AGF denne sommer for at skærpe konkurrencen på de offensive pladser, og i dag viste han lidt af det, vi kan forvente fra den lyshårede målskytte.
Med et kvarter tilbage kom Bech på banen og med otte minutter resterende af opgøret, sendte han aarhusianerne i jubelbrøl, da han headede udligningen til 1-1 ind bag Jonas Lössl i FCM-målet.
Et mål, der sikrede det ene point til AGF i dag.
– Det var mega vigtigt. Man skulle regne Midtjylland til at være et af de hold, der ville ligge oppe, hvor vi ligger, så det var godt at undgå et nederlag, siger han til TV 3 Sport.
Et godt sted at score
Bech har fået sin fodboldopvækst i Viborg, der har en stor rivalisering kørende med FC Midtjylland, og offensivspilleren lagde da heller ikke skjul på, at han nød det lidt ekstra at sende kuglen i kassen på MCH Arena.
– Det er det sted i Danmark, jeg helst vil score, lad mig sige det sådan, siger Tobias Bech.
Han har nu scoret to mål for AGF. Det ene point sikrer AGF femtepladsen i ligaen efter 7. spillerunde.
Flere AGF Nyheder
-
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned -
Niklas Backman forlader AGF -
Head of Merchandise i AGF: – Klubbens historie vejer tungt i alt, hvad vi foretager os -
James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold -
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen