Bech: – Der er ikke mange hold, der slår os lige nu
AGF spillede for fjerde gang i træk uafgjort, da det blev 1-1 i Viborg i går, men Tobias Bech mener ikke, det er så skidt, som det bliver gjort til.
Efter en flot sæsonstart er luften i den seneste måneds tid gået en smule af ballonen for De Hviie, som blot har skrabet fire point sammen siden september tog sin begyndelse.
11 kampe har resulteret i 20 point og en aktuel tredjeplads i ligaen, og gårsdagens målscorer fra 1-1 opgøret mod Viborg FF argumenterede efter kampen for, at det hele ikke er så ringe endda.
– Det ville være naivt at tro, at vi vil vinde samtlige kampe og blive ved med at spille på den måde, som vi gjorde i starten af sæsonen, siger Bech til Bold.dk.
Han udlignede efter 69 minutters spil i går på Viborg Stadion, hvilket var nok til at forlænge AGF’s stime af ubesejrede kampe. De Hviie har ikke tabt siden FCK tog en 3-2 sejr i juli måned.
– Vi har ikke tabt i ni kampe. Det skal folk også lige huske på. Der er ikke mange hold, der slår os lige nu, forklarer han.
Bech er nu oppe på seks mål og en assist i indeværende sæson.
Flere AGF Nyheder
-
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Aldrig en nem kamp mod AGF
-
Ny opdatering fra Borgmesteren om Kongelunden: Har bestilt svar på 88 spørgsmål om processen
-
AGF-talent blev topscorer og MVP til U16-landsholdsturnering
-
Projektgruppe efter hærværk på legendegavl: – Vi får den “terrorsikret” igen
-
Billet-info fra AGF: Kom med til den sidste kamp på Ceres Park
-
Poulsen: – Har lært at leve med prædikatet som et dumt svin
-
Historisk gennemgang: Det har aldrig været tættere
-
FCN-info til AGF-fans: Bliv klar til fredagsfest i Farum
-
FC Nordsjælland – AGF optakt: Fredagsfest eller fuser i vente i Farum?
-
Rösler om stærk midtbanebesætning: – Hvem skal jeg tage ud?