Bag Fjendens Linjer: Det bliver en ægte “smadrekamp”!
I morgen går det allerede løs, når AGF-OB mødes til en vaskeægte provinsklassiker på Ceres Park. Vi har taget en snak med en OB-tilhænger for at høre nærmere om hvad der foregår bag fjendens linjer.
Frederik Marcus Hestbjerg Rasmussen har været OB-fan i mange år og er en del af podcastmediet “Stemmer fra Ådalen”, som dækker Fyns fodboldflagskib tæt.
Vi har taget en snak med ham for at blive klogere på søndagens modstander og deres forventninger til opgøret.
– Det bliver en rigtig svær en, og jeg synes, at AGF er kommet godt ud. OB har været lidt mere sløje i betrækket. Jeg ved bare, at det bliver en ægte smadre-kamp. Det er jeg helt overbevist om, siger OB-tilhængeren, som kunne se sit mandskab tabe 0-3 i weekendens kamp mod Brøndby IF.

Det efterlader fynboerne på en 8. plads – blot to point over Vejle under nedrykningsstregen. AGF er på 5. pladsen med fem point ned til ligaens 7. plads og 10 point op til de medaljegivende placeringer.
Kulørte kampe
Frederik mener, at OB og AGF har et sjovt forhold, både historisk set men også internt. Her nævner han, at kampene altid er fede at se på, og at det giver noget kulør. Han forklarer også, hvordan han ser på forholdet mellem de to klubber.
– Det kan godt være, at AGF-fans ikke ser OB som den store konkurrent, eller som den store udfordring. Men jeg synes stadigvæk, at opgørene har en stor historisk berettelse, og det er også derfor, at jeg synes, det er sjovt at se. Der kommer altid mange fra begge lejre, når to af landets store byer mødes, forklarer han.

En tilfredstillende trup
Det netop overståede transfervindue bød en række forstærkninger til OB, som blandt andet har fået Max Fenger og Luca Kjerrumgaard og Agon Mucolli retur fra leje, mens Yaya Bojang Viljar Myhra og James Gomez er hentet ind.
– Jeg synes, der er ryddet ud i truppen, så nu står man med en tilfredsstillende trup. Vi fået ryddet ud i dem, jeg vil kalde lotto-kuponer på holdet. Altså dem der ikke har noget at bidrage med til holdet sådan groft sagt. Så nu står vi kun med spillere som kan bidrage, fortæller Hestbjerg, der kunne se Tyler Burey, Alen Mustafic, Sauli Vaisanen og Mohamed Buay Turay forlade klubben i vinter.
Bud på startellever
Frederiks bud på en startellever er, at det bliver meget som sidst de stribede var i aktion. Til gengæld mener han, at opstillingen vil passe bedre til en kamp mod AGF end til Brøndby.
Tom Trybull sidder dog i karantæne, og derfor bliver det formentlig Sven Köhler, der skal overtage rollen som midtbanespiller. Ved sidste kamp mod Brøndby stillede OB op i en 3-4-3.
– Jeg ved ikke, om man tør bringe Max Ejdum i spil, og jeg ved heller ikke, om man vil ændre på spillet undervejs, men overordnet tror jeg, at vi kommer til at se meget af det samme som mod Brøndby. Hvis der skal ændres noget, så bliver det nok på venstre back, hvor Nicklas Mouritsen kan blive ofret for Nicholas Mickelson, siger OB-tilhængeren.

Frederiks bud på en OB-startopstilling ser dermed således ud: Myhra – Slotsager, Paulsen, Helander – Owuso, Al Hajj, Köhler, Mickelson – Don Deedson, Kadrii, Kjerrumgaard.
Både de stribede fynboer og De Hviie oplevede skuffende nederlag på hjemmebane i sidste uge, som skal revancheres – det er nu, AGF skal vise, hvorfor de er et top seks hold, mens OB hænger mere i bremsen.
Opgøret finder sted i morgen på Ceres Park kl. 18:00.
Flere AGF Nyheder
-
Gift Links runder 200 kampe for AGF: – Klubben har hele tiden bevæget sig i den rigtige retning -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland