
Backman opdaterer: Nye ansigter hos U17 og en der måske er tabt
Mens de fleste AGF-fans går og drømmer om en AGF-kontrakt til Mikkel Bro Hansen, der for nyligt nettede for U16-landsholdet imod Rumænien, så går livet videre for de andre talenter på Fredensvang. Niklas Backman sætter nu lidt ord på et par af de nye spillere i U17-truppen.
AGF har fået tilgang af flere spændende navne denne sommer. Flere af disse spillere kan sandsynligvis se frem til at få topfaciliteter i form af det nye talentakademi på Fredensvang. Vi bad U17-cheftræner Niklas Backman om at sætte et par ord på nogle af dem.
Tålmodighed er en dyd
Forsvarsspilleren Liam Almajid Eggert er kommet til fra Østerbroklubben B93, og han spillede en halvleg forleden mod Vejle med fin succes.
– Det er en god spiller med et godt venstreben, som også er dygtig med bolden. Han skal dog have lidt tid, fordi det er længe siden, han har spillet kamp, så der skal vi have lidt tålmodighed. Han er dog helt klart en god spiller, fortæller Niklas Backman.

En spiller, der også har gjort sig bemærket med to mål i de første kampe – herunder et på straffe i Vejle-kampen – er Tomas Kristjansson.
Han kom til i sommer fra den islandske klub Stjarnan FC og er tilknyttet på en treårig aftale. Han har været til prøvetræning i store klubber som portugisiske Benfica og spanske Real Sociedad, men valgte altså dejlige Aarhus og AGF.
– Han er en teknisk god og stærk offensivspiller, som er god en mod en. Han har et virkeligt godt spark og kan både lave assists og mål. Han er en spiller, vi tror meget på, men han skal vænne sig til det mere fysiske spil i Danmark, men han har noget særligt, forklarer U17-træneren.

Derudover er 15-årige Mikkel Bro Hansen selvfølgelig en del af Backmans trup. Angriberen kan ikke skifte til udlandet, før han fylder 16 år, hvilket sker den 25. januar 2025. Han har været på prøvetræning i Borussia Dortmund og Ajax Amsterdam og er netop taget på sit andet ophold i sidstnævnte klub, hvor han træner med U17-holdet i et par uger.
Læs også: Mikkel Bro Hansen til ny prøvetræning i Ajax
U17-holdet indtager 4. pladsen i U17 Drengeligaen med ni point efter fem kampe. Næste prøvelse for U17 er mod FC Midtjylland på lørdag, hvor herninggenserne gæster Fredensvang klokken 16:15.
Flere AGF Nyheder
-
Mikael Anderson: – Det er bare ikke godt nok
-
FC København – AGF: Medaljedrømmenes sidste nadver
-
Bag Fjendens Linjer med FCK-fan : – Det skal være en nyklassiker
-
FC København – AGF optakt: Påskepres i Parken
-
Reportage: Aarhusiansk invasion i Randers endte i mareridt
-
Randers FC – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Anderson: – Bekymrende, at vi præsterer så dårligt
-
Randers FC – AGF: En kæberösler til De Hviie
-
Efter udsolgt: Randers udvider udebaneafsnittet
-
Danmarksdemokraterne om Kongelunden: – Det handler ikke kun om mursten, men om tillid