
Arnstad før Randers: – Vi skal angribe kampen med 110 procent
Kristian Arnstad ser frem til weekendens opgør mod Randers FC og håber, at tiden er kommet til at se De Hviie hive tre point med sig.
AGF har blot skrabet fire point sammen i Mesterskabsspillet, og det er kun blevet til fem sejre siden den stærke august, hvor der til gengæld var godt gang i pointhøsten.
Nu venter lidt af en finale for De Hviie, når Randers FC gæster Ceres Park Vejlby søndag den 11. maj klokken 16.
Fem point skiller nemlig mandskaberne, der indtager henholdsvis 4. og 6. pladsen i rækken, og hvis AGF vil gøre sig forhåbninger om at kunne spille med om europæiske kampe i næste sæson, så kræver det en sejr.
Det er holdet da også tydeligt bevidste omkring, og Kristian Arnstad ser frem til det vigtige opgør.
– Jeg har det godt, og jeg er klar til at angribe kampen med 110 procent, siger nordmanden, der har startet inde i fem ud af de seks kampe i mesterskabsspillet.
– Det bliver en kamp, hvor det er vigtigt, at vi vinder. Vi skal angribe den med alt, hvad vi har. Vi kommer ind med masser af energi for at hente de tre point, siger midtbanespilleren.
Tilvænningsperioden betaler sig
Arnstad kom til klubben fra Anderlecht i sommer for omkring 10 millioner kroner og har siden skullet bruge lidt tid på at vænne sig til Röslers fodboldfilosofi.
– Jeg synes, at jeg med tiden er blevet bedre og bedre. Det tager lidt tid at komme ind i et helt nyt system, men det har hjulpet at have gode holdkammerater og trænere omkring mig, siger Arnstad, der fik sin fodboldopvækst i Stabæk i hjemlandet, inden turen gik til belgisk fodbold i 2019.
Nu hedder adressen Aarhus, og Arnstad kan berette, at Smilets By lever op til sit navn.
– Det er en rigtig fin by. Jeg og min kæreste er faldet godt til, og jeg trives i den grad uden for banen, siger han.

Arnstad har været landsholdsanfører for det norske U21-landshold, men har nu rundet 21 år, og det er dermed A-landsholdet, der er næste mål. Spørgsmålet er, om AGF snart kan bryste sig af, at have en norsk landsholdspiller i truppen?
– Vi har ikke haft noget særlig kontakt. Jeg arbejder fokuseret her i AGF og prøver at spille så godt som muligt, og så må vi se, hvad der sker, fortæller Arnstad.
Næste fokuspunkt er søndag, hvor vigtige point er på spil. Her forventes igen udsolgt, og Arnstad ser frem til at opleve de aarhusianske fans på lægterne.
– Det bliver fantastisk at spille hjemme igen. Der er altid god støtte fra fansene både ude og hjemme, og der er altid god stemning på Ceres Park, så det ser vi frem til, siger Arnstad.
Læs også: Stemningsafsnittet begrænses til hjemmekamp mod Randers efter pyro i Parken

Der er stadig billetter at få til sæsonens næstsidste hjemmekamp, hvor stemningsafsnittet er halveret som følge af anvendelse af pyroteknik under kampen mellem FCK og AGF den 21. april.
Flere AGF Nyheder
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan
-
Officielt: Rasmus Carstensen er ny mand i AGF
-
Han blev i Aarhus for at kæmpe sig tilbage – nu er Gift Links på banen igen
-
AGF – OB: Tæt tester endte uden scoringer
-
AGF hylder aarhusiansk fodbold: Klubtrøjer fra lokale hold kan nu købes i fanshoppen
-
“Vi maler byen hvii!” – DecoFarver bliver en del af KSDH.dk’s partnerklub