Stemningsafsnittet begrænses til hjemmekamp mod Randers efter pyro i Parken
AGF fradømmes retten til at spille med mere end 50 % kapacitet på stemningsafsnittet til førstkommende hjemmekamp grundet anvendelse af pyro under kampen mellem FCK og AGF den 21. april.
Det så flot ud, men det er jo ulovligt. AGF-fansenes tifo i Parken den 21. april blev akkompagneret af pyroteknik, og det er nu blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans.
Ganske hårdt endda.
– Dommeren har indberettet, at kampstart blev forsinket med et minut på grund af ca. 20 stk. pyroteknik antændt i AGF’s tilskuerafsnit. Dommeren har endvidere indberettet, at der i F.C. Københavns tilskuerafsnit i kampens 13. minut blev antændt et stk. pyroteknik, i kampens 15. minut blev antændt fire stk. pyroteknik, i kampens 63. minut blev antændt et stk. pyroteknik, i kampens 88. minut blev antændt to stk. pyroteknik og at der efter slutfløjt blev antændt et stk. pyroteknik, skriver Fodboldens Disciplinærinstans i en kendelse.
– Fodboldens Disciplinærinstans har bl.a. lagt vægt på antal indberetninger vedrørende AGF, forseelsens karakter og omfang samt at AGF tidligere er idømt betinget og ubetinget tilskuersanktioner for tilsvarende forhold og har på den baggrund, fastsat sanktionen til en bøde på 25.000 kroner samt fradømmelse af retten til at spille med mere end 50 % af kapaciteten i stadionafsnit D1 på Bravida Tribunen på Ceres Park Vejlby gældende ved den førstkommende hjemmekamp efter kendelsen er afsagt.

Dermed bliver kapaciteten altså endnu mere udfordret på Ceres Park Vejlby, når Randers FC gæster Aarhus den 11. maj. Til seneste hjemmekamp var der udsolgt med en kapacitet på 8.142 tilskuere.
FC Københavns fans var også i gang på deres afsnit i Parken med 9 stk. anvendt pyroteknik, og klubben har fået en bøde på 65.000 kroner.
April har generelt været en dyr måned på bødefronten, da AGF også er blevet tildelt bøder for fansenes anvendelse af pyroteknik på Brøndby Stadion den 7. april (55.000 kroner) samt til hjemmekampen mod FCM (40.000 kroner).
Flere AGF Nyheder
-
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller