Anderson: Det viser, hvor vi er på vej hen
Mikael Anderson glæder sig over dagens sejr over Brøndby IF, men erkender at det ikke blev nogen køn fodboldkamp på Vestegnen. Pilen peger dog den rigtige vej, mener AGF’s islænding.
Patrick Mortensen blev i dag matchvinder med sin scoring efter 71 minutter for AGF imod Brøndby IF, og det blev dermed en kendsgerning, at AGF nu for første gang i Superligaens historie har vundet to gange i streg på Brøndby Stadion.
1-0, en titel som det mest scorende hold i ligaen og en aktuel placering som nummer fem er facit efter fire spillerunder, og holdet er på vej et godt sted hen, mener dagens assistmager, Mikael Anderson, der har en afgørende fod med i AGF’s offensive udvikling.
– Det blev ikke nogen køn kamp, men det gør sejren endnu vigtigere, at vi kan spille sådan og stadig vinde. Det viser, hvor vi er på vej hen, og hvor vi skal hen. Det er en stor sejr, men det var ikke nogen køn kamp, siger AGF’s 8’er til TV 2 Sport X.

Han ser nu også plads til forbedringer, selvom tre point altid luner.
– Det var ikke min eller holdets bedste kamp. Vi får ikke sat spillet ordentligt sammen. Men det vigtigste er at vinde, og for AGF betyder det meget at slå Brøndby, siger Anderson, som godt kunne mærke trætheden mod slutningen, hvor det da også brændte på i AGF’s målfelt, da hjemmeholdet satsede alt for at få udlignet.
– Vi er heldige til sidst, med at Brøndby ikke scorer. De har overskud til sidst, og vi ser mest trætte ud til sidst, men det var en god sejr, fortæller Anderson.
Han har nu leveret tre assists i denne sæson, hvilket tangerer det antal måloplæg han nåede i hele grundspillet seneste sæson.
Næste oplevelse med De Hviie er på hjemmebane mod Vejle Boldklub den 19. august.
Flere AGF Nyheder
-
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke…