Andersen: Det er en drengedrøm, der er gået i opfyldelse
Jacob Andersen har i denne sæson brudt igennem på AGF’s førstehold, og han ser frem til at fortsætte den positive udvikling i den hvide trøje i de kommende sæsoner.
Galten-drengen, Jacob Andersen, kom til AGF i en alder af bare ni år. I 2021 fik han debut for seniorførsteholdet, og i 2023 har han for alvor bidt sig fast på byens bedste mandskab med en række stærke præstationer som wingback.
Han er nu oppe på spilletid i 12 kampe i den hvide trøje og har fået rosende ord med på vejen af cheftræner, Uwe Rösler.
– AGF er en stor klub og har masser af traditioner. Så det betyder utrolig meget for mig at kunne spille for Byens Hold. Det er en drengedrøm, der er gået i opfyldelse, siger han til campo.dk.

Ser op til TK
En anden Galten-dreng med god succes er Thomas ‘TK’ Kristensen, der i dag tørner ud for Udinese i den italienske Serie A.
Han har da også været en inspiration for Jacob Andersen, som lige er et par år yngre.
– Jeg har selvfølgelig set lidt op til ’TK’. Han er jo også fra Galten, og jeg har et godt kendskab til ham. Så han er nok en af de spillere i AGF, jeg mest har ladet mig inspirere af, siger Jacob Andersen, som er med på træningslejr i Alicante frem til den 5. februar, hvor holdet vender retur til Fredensvang.

Andersens kontrakt blev i februar 2023 forlænget, så den nu løber til sommeren 2025.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften