Aksel Halsgaard udlejes til FC Roskilde
AGF’s fodbolddirektør er kommet på arbejde her til aften, hvor flere spillere nu er sendt afsted på lejeaftaler.
Aksel Halsgaard er fortid i AGF – for en stund i hvert fald.
Den 19-årige stopper udlejes nemlig til FC Roskilde fra 1. division i resten af sæsonen. Klubben ligger sidst i rækken syv point efter 18 runder, og der bliver dermed nok at tage fat på for den unge mand østpå.
– Med udsigterne til en øget konkurrence i vores forsvar, skal vi hele tiden se på, hvordan vi sikrer den enkelte unge spillers udvikling, og hvordan de kan komme tættere på spilletid på seniorniveau, siger Carsten V. Jensen til AGF.dk.
– Aksel er et sted i sin udvikling, hvor han har brug for kontinuerligt at blive udfordret på seniorniveau. Den mulighed får han nu, og vi ser frem til at følge ham i FC Roskilde i foråret og glæder os til at få en Aksel tilbage med en ny erfaring, siger fodbolddirektøren.
Læs også: Halsgaard om lejeaftale: – Glæder mig til forhåbentlig at skulle spille en masse

Halsgaard blev hentet til AGF i sommer fra FCK, hvor han har fået sin fodboldopvækst, men han har ikke været i nærheden af spilletid i AGF’s seniortrup, hvilket altså gør, at en lejeaftale giver mening. Han har kontrakt med De Hviie til sommeren 2027.
Dermed er den anden unge forsvarsspiller altså sendt afsted ud af klubben her til aften. Mikkel Kannegaard er tidligere i dag blevet solgt til Hobro IK. Rygterne svirrer fortsat om forhandlinger mellem Kolding IF og AGF angående Luka Callø, men her er intet endnu officielt.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Viborg FF: Legendarisk guldfest i Aarhus -
Medaljelisten: Luka Callø og Youssouph Badji er med -
Kongen kommer: Frederik er på plads på Ceres Park Vejlby -
AGF-truppen mod Viborg FF: Serra, Yakob og Polle får fri -
Medie: Jakob Poulsen er kandidat til Bundesligajob -
Busændringer i forbindelse med mesterskabsfejringen -
5.000 gratis pølser med brød til fansene på Bispetorv -
Bag Fjendens Linjer med Viborg-fan: – Håber, at Beijmo stadig har røg i lungerne -
AGF – Viborg FF optakt: Guldfest i Aarhus -
Henrik Dalsgaard er Månedens Spiller i 3F Superligaen for anden gang i træk