Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

AGF undrer sig over Beijmo-kendelse: – Vi har fremlagt meget klar dokumentation


| Jonas Roulund |

Felix Beijmos andet gule kort, som han modtog efter slutfløjt i kampen mellem AGF og Brøndby IF, er i dag blevet stadfæstet af Fodboldens Disciplinærinstans. En kendelse, AGF tager til efterretning, men forholder sig uforstående overfor.

Felix Beijmo er i karantæne til opgøret mod FC Midtjylland. Det står fast, efter at AGF’s appel om at få svenskerens andet gule kort, som han modtog efter tumult med Brøndbys træner efter slutfløjt, i dag er blevet afvist.

Ifølge kendelsen er der ikke dokumentation for at ændre dommerens kort – et rødt til Brøndby-træneren og et gult til AGF-spilleren, og karantænen står dermed ved magt.

Læs også: Beijmos karantæne fastholdes

Noget, der undrer AGF.

– Vi tager dommen til efterretning, men vi stiller os meget uforstående over for den. Vi har fremlagt meget klar dokumentation i form af tv-billeder, samt Jesper Sørensens udlægning af sagen, hvor han bekræfter, at han ikke følte sig provokeret af Felix Beijmo og tager det fulde ansvar for situationen, siger administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen til klubbens hjemmeside.

– Men det bliver alene dommerens udlægning, som lægges til grund for at give Felix Beijmo et gult kort for usportslig opførsel. Og det på trods af, at Felix Beijmo sagde det samme til alle: ”Tak for kampen, vi ses næste gang”, som han gør efter hver kamp, udtaler direktøren.

Felix Beijmo går på banen i legendetrøjen 2024.

– Vi vil derfor ikke undlade at kommentere, at vi finder det problematisk, at vi har et disciplinærsystem, der ikke kan behandle klubbernes og spillernes ret på en mere objektiv måde. Dommeren er part i sagen, men det er alene hans bedømmelse af sig selv og sin egen handling, der lægges til grund i afgørelsen. Det bør være en uafhængig faglig tredjepart, der ikke er en del af sagen, siger Jacob Nielsen.

Holdet er nu ramt af tre karantæner forud for søndagens opgør mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland. Nicolai Poulsen og Jonas Jensen-Abbew sidder også ude, og Uwe Rösler skal dermed lægge et nyt puslespil forud for topkampen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle