AGF U19 klar til nordiske mesterskaber: – Vi går efter at vinde
AGF’s U19-mandskab er draget afsted til Marbella for at deltage i Scandinavian Academy Tournament U19 2025. Turneringen fungerer som de uofficielle nordiske mesterskaber for U19-hold og De Hviie glæder sig til at møde international modstand i den kommende uge.
Niki Zimlings U19-hold indtager 4. pladsen i ligaen, men nu venter lidt pause fra de danske modstandere, og i stedet er fokus sat mod Spanien, hvor der skal spilles nordiske mesterskaber fra den 24. november til 1. december.
AGF skal i alt gennem fire kampe: tre i en indledende pulje samt en placeringskamp. Ud over AGF deltager også AaB og OB fra Danmark, mens Stabæk, SK Brann, BK Häcken, Odds BK og Hammarby IF repræsenterer Sverige og Norge.
– Vi bliver matchet internationalt og ser frem til at repræsentere AGF. Det en stærk turnering med deltagelse af nogle gode hold, som vi glæder os til at tage del i. Og vi går efter at vinde, men vi ved også, at det er nogle stærke hold, som har kvalificeret sig til turneringen via topplaceringer i deres respektive ligaer. Så matchningen bliver god – også fordi de svenske og norske hold ofte er lidt ældre i U19, da de kører sæsonen hele året og ikke skifter om sommeren som os i Danmark, siger AGF’s talentchef Marc Søballe til AGF.dk.
AGF rejser afsted med en trup, der primært består af U19-spillere, men suppleres af flere U17-talenter, der får mulighed for at teste sig af på et højere niveau.

Nordisk talentturnering siden 2015
De nordiske ligaforeninger har siden 2015/16 stået bag turneringen, der skal løfte talentmiljøerne gennem stærke internationale kampe. Formålet er at give de bedste unge spillere 10 dage med intensiv træning og topkampe – og modstandere, man ikke møder hver uge i hjemlige ligaer.
AGF er kvalificeret via sidste sæsons placering i U19 DM-ligaen.
Første gang, Zimlings drenge skal i kamp bliver mandag klokken 14.00, hvor modstanderen er norske Stabæk.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – OB: Hviiere på hviieunderlig vis! -
AGF-truppen mod OB: Mølgaard er med -
Optakt AGF – OB: De Hviie skal vise hvorfor de er efterårsmestre i årets sidste kamp -
OB – AGF: Statistikker og kampens spiller -
Beijmo før årets sidste kamp: – Vi går ind til kampen med største alvor -
Jakob Poulsen før OB: – Det er all in -
AGF indfører mindestund for de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Jakob Poulsen: – Vi manglede kvaliteten -
Felix Beijmo: – Vi rammer ikke dagen -
OB – AGF: Fyn var ikke så fin