AGF U19 i storform: Klar 5-0-sejr før afrejse til nordiske mesterskaber
AGF U19 fortsætter den gode stime med en sikker 5-0-sejr over SIF, mens U17 og U15 måtte se sig slået i weekenden. Det blev en god start for AGF U19, inden holdet drog til de nordiske mesterskaber i Spanien.
AGF U19 fortsætter den flotte form med en sikker 5-0-sejr over Silkeborg, selvom flere af holdets faste spillere samtidig fik spilletid i Superligaen.
Oskar Haugstrup og Tomas Kristjansson fik chancen på førsteholdet og gjorde en rigtig god figur i Superligaen, men U19 holdet viste samtidig, at de kan klare sig uden deres sædvanlige profiler.
Resultatet betyder, at U19 nu indtager en fjerdeplads i DM-Ligaen med 19 point – blot to fra topholdet OB, der har 21 point. De Hviie har dog spillet lidt flere kampe end nogle af de øvrige hold i ligaen.
I skrivende stund er AGF’s U19-hold afsted til det nordiske mesterskab. Deltagelsen er sikret via sidste sæsons flotte placering i U19 DM-ligaen. Foruden AGF er også AaB og OB med fra dansk side, mens Stabæk, SK Brann, BK Häcken, Odds BK og Hammarby IF udgør de norske og svenske repræsentanter. Det betyder, at U19-holdet kan se frem til fire interessante og udfordrende kampe mod nogle af Nordens stærkeste ungdomshold.
Kampfakta: AGF U19 – Silkeborg U19
Spillested: Fredensvang, 8260 Viby J.
Spilletidspunkt: fredag 21. november 2025, kl. 17:30.
Resultat: AGF 5 – 0 Silkeborg.
Mål:
19’ – 1-0: William Svendgaard (AGF)
52’ – 2-0: William Thomsen (AGF)
57’ – 3-0: Adam Fuglsang (AGF)
66’ – 4-0: Valdemar Rosenberg (AGF)
72’ – 5-0: Valdemar Rosenberg (AGF)
AGF: Otto Lyhne, Georg Holgersen Kaspersen (73: Ibrahim Traore), Mouhammade Camara (45: Emil Helt), Lukas Falk Hansen, Frej Elkjær Andersen, Adam Fuglsang (73: Sebastian Schøt), William Svendgaard, Mark Ian Frøkjær Steffensen (58: William Laugesen), William Thomsen, Zander Grantzau (58: Valdemar Rosenberg), Ekemini Ime
SIF: Christian Risom, Simon Fynbo Stüker, Mikkel Øxenberg, Victor Dahl (78: Carl-Gustav Elmose), William Kirk, Sebastian Christoffersen, Noah Munkholm, Oliver Kjøge, Kevin Kofi Bakke Møller (65: Markus Møller Wiehe), Marius Møller Kristensen (65: Kevin Knudsen), Malthe Emil Søgaard Hansen

U17 med i toppen – U15 bøvler med tingene
Det blev desværre til et 3-0 nederlag for U17-holdet mod Silkeborg. Hjemmeholdet kom foran efter 16 minutter, og herefter lykkedes det ikke U17 at finde tilbage i opgøret. I anden halvleg udnyttede Silkeborg deres muligheder og udbyggede føringen i det 68. minut, før de lukkede kampen endeligt med scoringen til 3-0 i det 75. minut.
Med nederlaget missede U17 chancen for at overtage førstepladsen i rækken og må nu igen nøjes med andenpladsen.
Det blev desværre også til et nederlag for U15-holdet, der tabte 2-0 til Silkeborg. Kampen udviklede sig med et billede, der mindede meget om U17-opgøret. Silkeborg kom foran efter 21 minutter og øgede føringen i det 52. minut. Herefter formåede U15-holdet aldrig for alvor at spille sig tilbage i kampen.
Resultatet betyder, at U15 nu ligger som nummer 12 i tabellen. U15 er fortsat tæt på flere af de øvrige mandskaber, og der venter gode muligheder for at klatre opad i de kommende kampe.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – OB: Hviiere på hviieunderlig vis! -
AGF-truppen mod OB: Mølgaard er med -
Optakt AGF – OB: De Hviie skal vise hvorfor de er efterårsmestre i årets sidste kamp -
OB – AGF: Statistikker og kampens spiller -
Beijmo før årets sidste kamp: – Vi går ind til kampen med største alvor -
Jakob Poulsen før OB: – Det er all in -
AGF indfører mindestund for de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Jakob Poulsen: – Vi manglede kvaliteten -
Felix Beijmo: – Vi rammer ikke dagen -
OB – AGF: Fyn var ikke så fin