AGF – Silkeborg IF optakt: Top tre skal forsvares
Søndag venter opgøret mellem AGF og Silkeborg IF. Begge hold er kommet fra start med bump på vejen, men pilen peger opad for De Hviie, som indtager en aktuel tredjeplads, så lad bare Søhøjlandets drenge rejse hjem uden point på søndag.
Kampfakta AGF vs. Silkeborg
Spilletidspunkt: Søndag den 13. august 2023 kl. 18.00
Spillested: Ceres Park, Stadion Alle 70, 8000 Aarhus.
Dommer: Jens Maae.
Linjedommere: Dennis Wollenberg Rasmussen og Esad Deronjic.
VAR–dommer: Lasse Læbel Graagaard (AVAR: Danny Kolding).
Følg kampen her: Twitter: AGFFodbold samt på TV 3 Sport og Viaplay.
Hashtags: #ksdh #agfsif #sldk #ultratwitteragf
AGF har inklusive Conference League spillet fem kampe på 14 dage. Nu har spillerne haft en uges kamppause, og de slidte er forhåbentlig restituerede. I Superligaen har vi vundet to kampe mod oprykkerne, men tabt til FCN. Silkeborgs bump har været lidt større, idet de har tabt de to første kampe, mens sejren mod Vejle blev sikret i overtiden. Hos bookmakerne er AGF klar favorit, så lad os da bare tage rollen på os søndag aften.
AGF – Silkeborg indbyrdes kampe
De to hold er på papiret jævnbyrdige med et lille plus til Silkeborg, primært fordi de hviie som så mange andre hold har det svært på kunstgræsset i Silkeborg. Der spilles heldigvis på hjemmebanegræsset søndag aften.
Siden 2020 har holdene mødtes fem gange, med en sejr til AGF, to uafgjorte og to sejre til Silkeborg. Seneste opgør fandt sted i Aarhus den 26. februar i år. Den endte uafgjort 1-1 efter en tæt kamp,
Status på AGF
Et stabilt forsvar har været fundamentet for vores succes sidste sæson, og især vikaren for TK, Tobias Mølgaard, er trådt til i centerforsvaret med stor autoritet. Nu er TK tilbage som erstatning for vores rekordsalg af Bisseck til Inter, mens Akoto også har vist sig ganske stabil, når Beijmo er løbet tør for kræfter, og Mølgaard er blevet skubbet frem som wingback. Vi har holdt nullet i de tre vundne kampe, men efter de to nederlag var der kritik af defensiven på grund af nogle ærgerlige personlige fejl, hvilket selvfølgelig skal ud af AGF’ernes spil.
De gode boldspillere på midtbanen er blevet suppleret med Magnus Knudsen på midtbanen og Tobias Bech, som er startet inde som hængende angriber i kampene mod Vejle og Club Brugge. På midtbanen har vi flere alternativer til startopstillingen, hvis Mikkel Duelund skal have et pusterum, efter at han er blevet far for nylig og Mads Emil Madsen har en mindre skade. Ligesom blandt andre Tingager og Links deltog han ikke i træningen i torsdags.
De offensive spillere er blevet klandret for at skabe for få målchancer. Paradoksalt skabte vi flest målchancer imod FCN, men den sidste skarphed manglede. Til gengæld kom Mortensen i gang, og Bech ser også farlig ud, så forhåbentligt kan vi true SIF’erne i højere grad på søndag.
Status på Silkeborg
Efter bronzemedaljerne for et år siden skuffede klubben i den netop afsluttede sæson, hvor den endte i nedrykningsspillet.
Det lykkedes ikke at finde en fuldgod erstatning for Nikolaj Vallys, som blev solgt til Brøndby sidste år, og i år har klubben desuden mistet Sebastian Jørgensen og Lasse Vigen.
Ind er kommet Frederik Carlsen fra Hvidovre og Callum McCowatt fra Helsingør, men samlet set virker truppen smallere end førhen, Mon ikke Kent Nielsen ønsker at supplere truppen med et par spillere, der kan gøre en forskel?
Dem skal vi holde øje med
AGF:
Vores centerforsvar med Tingager, Mølgaard og TK skal være påpasselige i defensiven og får brug for støtte fra Beijmo i højre side og Eric Kahl, der er blomstret på det seneste i venstre side.
På midtbanen bliver det interessant at se, hvad Rösler gør. Duelund og Mads Emil Madsen kunne begge bruge en pause, mens Poulsen, Knudsen, Bech og Anderson alle ser ud til at være fyr og flamme. De gode boldspillere, som kan flytte modstanderne med hurtige kombinationer og dagsformen kan være afgørende for, hvem Uwe vælger til startelleveren.
Silkeborg IF:
Nicolaj Larsen er en solid målmand, som på sine bedste dage kan være kampafgørende. Tobis Sahlquist er vigtig i defensiven. Den måske største profil, Lukas Engel er venstre wingback. Silkeborg har imidlertid bekræftet rygter om, at der forhandles om en transferaftale, så måske er han ude af truppen på søndag. På midtbanen er Anders Klynge en solid spilstation, men der er ikke så mange som tidligere, der kan udnytte hans kompetencer. Fremme i angrebet har Tonni Adamsen hurtigheden og placeringsevnen til at rykke fri, men han brænder temmelig mange store chancer. Callum McCowatt var i startopstillingen mod Vejle, hvor han scorede det første mål.
Skader & karantæner
Karantæner:
AGF: Ingen.
Silkeborg IF: Ingen.
Skader:
AGF: Kevin Yakob, Benjamin Hvidt.
Silkeborg IF: Joel Felix, Stefan Theitur Thórdarson
Bud på startopstillinger
AGF (3-4-2-1): Peacock-Farrell – Mølgaard, Tingager, Kristensen – Beijmo, Poulsen, Knudsen, Kahl – Bech, Anderson – Mortensen.
Silkeborg IF (4-3-2-1): Larsen – Sonne, Sahlquist. Busch, Engel – Mattsson, Brink, Klynge – Carlsen, Tengstedt – Adamsen.
Flere AGF Nyheder
-
AGF-logo på elskab ved Stadion Allé skal fjernes efter klage fra én borger
-
Daghim: – Nu håber jeg bare, at AGF vinder ligaen
-
Rösler efter HSV: – Vi fik nogle gode præstationer
-
Udvidet stemningsafsnit til AGF – BIF
-
Power efter HSV: – Vi fik det ud af kampen, vi ville
-
HSV – AGF: Paddy viste skarpheden på ny
-
Blog: Slagkraftig affære i remis mod Viborg
-
AGF ærgrer sig: Stadionforsinkelse kan ikke indhentes
-
Mølgaard tilbage på græs
-
Reportage: Med nerverne uden på tøjet i Viborg