AGF og VSK går sammen om at hjælpe unge på vej: – Vi skal bruge vores position til at skabe reel forandring
Når AGF fredag møder FC Nordsjælland i Ceres Park Vejlby, vil der sidde 12 særlige gæster på tribunen. Det er unge mennesker fra Aarhus, som snart bliver en aktiv del af et nyt initiativ, der skal hjælpe dem tættere på job og uddannelse.
AGF og samarbejdsklubben VSK Aarhus er blevet en del af Startblokken – et nationalt projekt under Danmarks Idrætsforbund (DIF), der skal støtte unge, som står uden for arbejdsmarked og uddannelse. Sammen med Aarhus Kommune skal klubberne skabe et forløb, hvor sport, fællesskab og konkrete erfaringer bliver vejen frem.
– Målet er, at de unge får konkrete erfaringer og afklaring, som bringer dem tættere på job eller uddannelse,” siger AGF’s bæredygtighedsansvarlige, Sine Hausner til AGF.dk.

En indsats med lokal betydning
De unge deltagere får deres base i VSK Aarhus’ klubhus og i faciliteterne på Ceres Park Vejlby. Her vil to såkaldte brobyggere hjælpe dem med hverdagsaktiviteter, udvikling – og ikke mindst med at bygge bro til et job eller en uddannelse, når tiden er moden.
Hos AGF ser man projektet som en naturlig forlængelse af klubbens rolle i byen.
– AGF og VSK er en del af Aarhus, og vi skal bruge den position til at skabe reel forandring. Det handler om at bygge noget, der på sigt kan flytte mennesker og skabe værdi for byen, siger AGF’s adm. direktør, Jacob Nielsen.

En national indsats – med Aarhus som ny klynge
Startblokken i Aarhus bliver den sjette klynge i projektet, som allerede har afdelinger andre steder i landet. Initiativet er støttet af EU og erhvervsfremmemidler, og målet er at udbrede modellen til hele Danmark – med sportsklubber som lokale samlingspunkter for social udvikling.
Når fløjten lyder fredag aften, vil det altså ikke kun handle om fodbold på banen i Vejlby. På tribunen tages nemlig de første skridt mod et projekt, der kan gøre en reel forskel – både for de unge, for Aarhus og for AGF’s rolle i byen.
Flere AGF Nyheder
-
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers! -
Forfest i bymidten, når AGF indtager Poznan -
Magnus Knudsen: – Brøndby-kampen er lige så vigtig som Europa -
AGF – Brøndby IF optakt: Titelforsvaret starter med stort slag -
Jakob Poulsen før BIF: – Vi er godt forberedt -
Bag fjendens linjer med BIF-fan : – Kampen om midtbanen bliver afgørende -
AGF – Lech Poznan: Spillerpræstationer og kampens spiller