AGF og efterårsferie – her er ugens program
Der er landskampspause og efterårsferie, og du har nok brug for nogle aktiviteter for at fylde tiden ud. Her er ugens program set med AGF-briller.
Superligaen ligger stille, og mange holder samtidig ferie – så hvad skal tiden dog bruges på?
Her er et par dejlige fodboldbud fra KSDH-redaktionen.
Mød AGF-mandskaberne
Hvis du skal sætte dit positive præg på børnenes opdragelse eller blot ønsker at se en træning med De Hviie, så er der i denne uge mulighed for dette i morgen samt på torsdag klokken 11-13 på Fredensvang.
Spillerne drager onsdag videre ud til nogle træninger i samarbejdsklubberne.
Kvindeholdet spiller desuden hjemmekamp klokken 14 mod Kolding IF på lørdag.
AGF barsler også med endnu et program om det nye stadion, hvor alle aktørerne bag projektet deltager i en rundbordssamtale, så det kan vi glæde os til at se i løbet af ugen.
Følg AGF’erne på landsholdene
Bailey Peacock-Farrell, Mikael Anderson, Julius Beck, Mikkel Kristensen, Lukas Falk, Rasmus Düring, Frej Andersen og Sølvi Stefansson er AGF’s bidrag på diverse landshold i denne uge.
Du kan følge deres præstationer på livescore eller i nogle tilfælde via TV.
Peacock-Farrell: Nordirland – Slovenien den 17.10 klokken 20:45.
Mikael Anderson: Island – Liechtenstein den 16.10 klokken 20:45.
Julius Beck: Australien U19 – Danmark U19 den 17.10 klokken 14:30.
Mikkel Kristensen: Kroatien U18 – Danmark U18 den 17.10 klokken 11.
Lukas Falk: Kroatien U18 – Danmark U18 den 17.10 klokken 11.
Rasmus Düring: Østrig U17 – Danmark U17 den 17.10 klokken 15.
Frej Andersen: Østrig U17 – Danmark U17 den 17.10 klokken 15.
Sølvi Steffansson: Armenien U17 – Island U17 den 17.10 klokken 15.
AGF-aktiviteter på øerne
Ja, der er jo nærmest flere jyder end indfødte københavnere i hovedstaden, og derfor er der også lige en opdatering til dem, der af uransagelige årsager ikke er bosat i Byernes By – Aarhus.
Hvis man vil scoute lidt inden pokalkampen i Oddset Pokalens 4. runde, som spilles på Ceres Park den 2. november – så kan Ishøj IF opleves på deres hjemmebane i 3. division på lørdag. Her møder mandskabet Young Boys FD klokken 13 på Ishøj Idrætscenter.
Og hvis du har lidt tid til overs, så må du også meget gerne smutte ud til Lyngbys træningscenter og observere en træning – send gerne lidt insides derudefra til os her på KSDH.dk, så vi ved, hvad der møder os på søndag!
På Fyn kan du opleve AGF’s ungdomshold, når U19, U17 og U15 spiller fra klokken 12.30 mod OB i Odense på lørdag.
Lyt til AGF
Hvis du bare gerne vil sidde derhjemme og have dit AGF-fix, så er der selvfølgelig masser af podcasts, du kan hygge dig med.
Vores egne folk på Lyden AGF udkommer i aften med et afsnit med en helt særlig gæst, og så er de to eksil-jyder – Michael Jøden og Sture Sandø – også startet op.
De dækker AGF fra deres stambar i København med podcasten Hvid Røg.
Du kan se en oversigt over AGF Podcasts her.
Således skulle der være mulighed for at fylde ugen med AGF-relaterede aktiviteter for hele familien.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler efter HSV: – Vi fik nogle gode præstationer
-
Udvidet stemningsafsnit til AGF – BIF
-
Power efter HSV: – Vi fik det ud af kampen, vi ville
-
HSV – AGF: Paddy viste skarpheden på ny
-
Blog: Slagkraftig affære i remis mod Viborg
-
AGF ærgrer sig: Stadionforsinkelse kan ikke indhentes
-
Mølgaard tilbage på græs
-
Reportage: Med nerverne uden på tøjet i Viborg
-
Viborg FF – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Lyden AGF: Tid til ny angriber?